Min mand har et enkeltmandsfirma, hvor han har værdier for over 250.000 Jeg har lige startet mit firma, så jeg ikke noget som helst. Vi snakker om at det måske var smart at have et holdingselskab sammen og så skyde vores firmaer ind under det. Begge vores firmaer er enkeltmands, men skal blive til ApS''er inde året er omme. Jeg ringede til Skat for at høre hvordan vi kunne lave den konstruktion smartest - skulle firmaerne ind under et samlet ApS under holdingselskabet, eller hver for sig eller hvad), men den dame jeg fik fat i, kunne ikke forklare mig mulighederne så jeg kunne forstå det. Måske er der en Amino der vil være så venlig at forsøge - jeg tror at det er nemmere fordøjeligt når det er på skrift - og jeg tror slet ikke det er så kompliceret, hvis det bliver forklaret ordentligt. Hvilke muligheder er der og hvilke fordele og ulemper indebærer det? Det skal siges at vi er gift og har fælles økonomi, men begge vores firmaer har brug for forsikringer som dels er dyre og dels handler om erstatningsansvar. (Gud forbyde at det nogensinde bliver relevant) Vores firmaer beskæftiger sig med meget forskellige ting, der er ikke noget der bare lugter af at kunne bruge hinanden(s). Undtagen revisor naturligvis :) På forhånd tak På forhånd tak |
At omdanne hvert af selskaberne til ApS og derefter lave en skattefri aktieombytning til et fælles holdingselskab vil umiddelbart være en fin metode til at konsolidere de to selskaber på. Der er naturligvis en del regler og formalia, der skal være opfyldt, for at I er i stand til at lave en sådan konstruktion. Det vil være nemmest at kontakte Jeres revisor omkring info herom. - det er noget omfattende og uoverskueldt at skulle beskrive det her.
Mit forslag vil i hvert fald være at I laver to ApS''er, ud fra din beskrivelse om, at Jeres firmaer beskæftiger sig med vidt forskellige ting og ikke har noget med hinanden at gøre. - det vil nok også virke mest logisk for Jeres kunder.
Det kan umiddelbart også være et spørgsmål, om der er basis/nødvendighed for at lave firmaer om til selskaber (ApS''er). Der er trods alt tale om en relativ høj kapitalbinding i forhold til ved en enkeltmandsvirksomhed. I den forbindelse bør I gøre fordele og ulemper ved de forskelllige selskabsformer op og vurdere ud fra det.
Mvh. Karsten