endnu en kamp der helt sikkert ikke kender til fred
Ja vist vil der komme kampe vi ikke kender til. Den gode nyhed er, at der vil forsvinde kampe vi kender til. Idag er det helt korrekt umuligt at se fred mellem Israel og Palæstina/Hamas og mellem Suni og Shia muslimer - MEN det er ikke en naturlov at det vil forsætte for evigt. Der har været befolkninger som har bekriget hinanden og nu lever i fred eller relativ fred.
Tænk også bare på terrororganisationer som PMLJ, Rote Arme Fraktion, Bader Meinhoff - flykapringer jeg ved ikke hvor ofte, bomber, kidnapninger af politikere, München OL. Der var en lang tid jeg troede, at det ville blive en del af mit liv for evigt - men det stoppede jo.
Vist afløstes det af andet, som vel idag mest må ses som kamp mellem visse meget fundamentalistiske muslimer, og en verden som for dem virker åndeløn og uden en gud. En ikke smuk kamp, men der er vi nok til dels inde på det her med, at verden vokser som den gør, og forskellene er så store,
Jeg har været i Dhaka Bangladesh en del gange. Den by var ikke voldsomt meget større end Århus i halvtresserne. Muslimsk, og blev så hovedstad i øst Bengalien og Bangladesh efter krigen med Indien. Voksede helt utroligt og er idag en af verdens største byer, med 15 mio indbyggere eller mere. MANGE helt unge - fattige, kan ikke flytte hjemmefra, ikke finde et sted at gifte sig.
Faste i troen og med koranen som ven og en opdragelse til at piger går med slør - eller er tarvelige - slet ikke så ekstremt som Pakistan, men en fattigdom og en demografisk fordeling mellem mange unge og færre gamle - og for få jobs - for få muligheder, men TV der viser vestens rigdom og udstiller os åndeløse med materieller goder som vor gud.
Det skaber grobund for utilfredshed. Ikke hos alle, så langt fra, men i landede omkring, og givet mest Afghanistan og Pakistan under pres, er det superlet at opbygge MEGET utilfredse unge, som vil forsvare den koran der nu engang er deres vigtigste, og vil følge de ældres dårlige råd. Heldigvis trods alt få, som går til det ekstreme, men vi skal ha med, at det ikke bare er en krig mellem muslimer og vesten, men nok så meget et resultat af fattigdom og en demografisk ubalance med færre gamle og alt for mange unge uden stort håb, og alt for få muligheder.
Det kan lyde håbløst, men er det ikke. Der er masser af udvikling i en by som Dhaka, og det kommer til de andre lande i regionen også, og helt som Kina langsomt arbejder sig op fra fattigdom, til rigdom, via en voksende mellemklasse, vil det komme til at ske andre steder, og det vil tage varmen af gryden hvad modvilje angår. Det vil tage tid - og der vil opstå andre ukendte problemer, og det vil måske ikke ske i min tid, men - so what -
Det eneste vi ved er, at vi ikke ved hvad der sker om 100 år, og det er egentlig nok så fortrøstningsfuldt. Det eneste vi kan her og nu, er hver i sær at opføre os ordentligt, også mod dem vi ikke kender
vh