Hej Amino, Jeg skal bruge 5 bannere til en hjemmeside, hvor vi skal reklamere på. De skal kunne bevæge sig lidt, og jeg har hørt at man med fordel kan bruge gif animerede billeder. Hvad ville i anbefale og hvorfor? Jeg søger en der kan hjælpe med denne opgave, på 5 bannere i størrelsen 728 - 120 pixel. Mange tak Jesper |
Hej Jesper,
Det kommer lidt an på, hvor meget de skal kunne bevæge sig. Hvis animationen begrænser sig til simple fades mellem billeder eller meget basic animation med kort "spilletid", kan GIF-formatet ofte betale sig.
Hvis det er mere komplekst, med video eller bevægelser i flere retninger, så vil man typisk lave et Flash-banner i stedet.
Man skal også holde sig for øje, at de forskellige løsninger fylder forskelligt. GIF vokser lineært afhængig af, hvor mange frames man putter i animationen og hvor mange farver, der er i banneret, mens Flash-bannere kan fylde alt fra nogle få kilobyte til flere megabyte, hvis der f.eks. er video i.
Ved du, om modtagersitet stiller specielle krav til format og filstørrelse?
Hvis du vurderer, at GIF er vejen frem, så kan jeg måske hjælpe dig. Hvis du har en email, så kan jeg sende dig forskellige eksempler på tidligere bannere, jeg har lavet for Miljøstyrelsen, jazzfestivalen i København, Roskilde Festival mfl. samt et prisoverslag.
bedste hilsner
Anders