Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Afsagt dom -men dokumenter er fundet frem, kan man tage sagen for retten igen?

Side 1 ud af 2 (16 indlæg)
Fra København
Tilmeldt 6. Jun 12
Indlæg ialt: 103
Fra  Pish Marketing Skrevet kl. 15:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej amino'er,

Jeg håber lige på lidt juridisk hjælp her. For år tilbage mente et booking selskab at jeg havde booket nogle artister til et større arrangement, hvilket også var helt rigtigt. Nu kommer første issue, jeg var under 18 år. Dermed kan jeg ikke underskrive nogle kontrakter dette er heller ikke gjort. Det andet problem er at jeg mener at jeg har afmeldt alt via mail. De vil sige at jeg har annulleret min booking på mail, til en medarbejder som sjovt nok ikke var der mere da de hev mig i retten. Og de tabte i første omgang sagen to gange. Indtil loven blev lavet om og de nu kunne kræve pengene trods jeg ikke var over 18 år på daværende tidspunkt. Dermed vandt de rettens gang i 2011. Nu er vi i 2012 og de har ikke modtaget en krone, og jeg er i den heldige situation at jeg har funde de mails frem ved hjælp af min host, hvor det fremgår at jeg annullere bookingen. Kan jeg nu hive dem i retten eller er det for sent? For de har jo tilbage holdt dokumentation som jeg ikke kunne fremskaffe på daværende tidspunkt men nu har fundet.

Glæder mig til at høre fra jer, og håber der er en der kan hjælpe mig med svar på om de kan hives en tur i retten igen så jeg forhåbentlig kan få ret i min sag.

På forhånd tak! :-)

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 15:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Ankefristen på 4 uger er overskredet og du skal have særlig tilladelse for at få sagen genoptaget. Der kræves særlige omstændigheder, hvilket næppe kan siges at være tilfældet her. Her har du ikke selv haft orden i din dokumentation.

Fra København
Tilmeldt 6. Jun 12
Indlæg ialt: 103
Fra  Pish Marketing Skrevet kl. 16:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Nej det er korrekt. Men på den anden side har de også "hemmeligholdt" / slettet dokumenter som i realiteten har eksisterret. Mail's var slettet da domænet var slettet, det var kun med god overtalelses evne at jeg fik min gamle host til at finde de mails frem igen. Så det undre mig bare at hvis man kan lyve/tilbageholde vigtige dokumenter i en sag er det vel en overtrædelse i sig selv..

Tilmeldt 19. Feb 09
Indlæg ialt: 392
Fra  Danish Law Skrevet kl. 17:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse eller anke (også kaldet oprejsningsbevilling) findes i Retsplejelovens § 399, stk. 1, nr. 1:

1) det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden ansøgerens fejl har været urigtigt oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et væsentlig forskelligt resultat,

2) det må anses for givet, at ansøgeren kun ad denne vej vil kunne undgå eller oprette et for ham indgribende tab, og

3) omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse.

Praksis er meget streng. Sådan må det nødvendigvis være, fordi det retssager kun giver mening, hvis de får en ende. Derfor skal der noget helt usædvanligt til, for at retssystemet skal synes, at en afsluttet retssag alligevel ikke skal være afsluttet.

Det er ikke ud fra trådstarters oplysninger muligt at afgøre, om trådstarter bør kaste en retsafgift på kr. 1.500,- og eget eller andres arbejde efter et forsøg på at få Højesteret til at bevilge en ny chance i retssystemet.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47145
Fra  John Hannover Skrevet kl. 20:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi andre vil også gerne blive klogere på praksis så Daniel - lad os høre om du ender med at få taget sagen op igen eller ej - og udfaldet om vi må

venligst

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 20:33
Hvor mange stjerner giver du? :

@ Ulrik, Tak for præciseringen. Risikerer man ikke at skulle stille sikkerhed for sagsomkostningerne ved ekstraordinær genoptagelse?

Tilmeldt 19. Feb 09
Indlæg ialt: 392
Fra  Danish Law Skrevet kl. 21:23
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Henrik Koudahl:

Risikerer man ikke at skulle stille sikkerhed for sagsomkostningerne ved ekstraordinær genoptagelse?



Hvis man får tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, skal man ikke stille sikkerhed for sagsomkostningerne.

Ekstraordinær genoptagelse er retssystemets yderste nødbremse, som kun tages i brug i sager, hvor "omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for det."

Der skal altså rigtigt meget til for at få ekstraordinær genoptagelse. Der skal så meget til, at det ville være en slags selvmodsigelse at tænke sig en ekstraordinær genoptagelse betinget af sikkerhedsstillelse.

Det ville være svært at forestille sig et tilfælde, hvor "omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for [genoptagelse]", men at der så alligevel er et hensyn at tage til modparten, som skal varetages med et krav om sikkerhedsstillelse.

Når omstændighederne i meget høj grad taler for genoptagelse, så taler omstændighederne også imod sikkerhedsstillelse. Hvis omstændighederne ikke taler nok imod sikkerhedsstillelse, så taler de heller ikke nok for ekstraordinær genoptagelse.

Når en sag er slut og har været det i over et år vejer hensynet til modparten så tungt, at det kun kan varetages på fornuftig vis på een måde: nemlig ved at lade den gamle dom stå ved magt og nægte ekstraordinær genoptagelse.



Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 22:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak Ulrik.

Jeg forvekslede det med princippet om genoptagelse efter retsplejelovens § 367.

/Henrik

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 08:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Daniel

Du kan og bør forlange at sagen genoptages.

Det er der hjemmel til i retsplejeloven.

Tilmeldt 19. Feb 09
Indlæg ialt: 392
Fra  Danish Law Skrevet kl. 11:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Advokat Jacob Berner Rue:

Du kan og bør forlange at sagen genoptages.

Jeg ville studere sagens dokumenter grundigt, før jeg mente noget konkret om, hvorvidt trådstarter bør forfølge sagen eler ej.

Selv med sagens papirer foran mig ville jeg stadig ikke være i stand til at forudsige, hvad Højesteret måtte komme frem til.

Men jeg ville kunne forholde mig mere kvalificeret til, om sagen uden trådstarters fejl har været "urigtigt oplyst", jf. RPL § 399, stk. 1, nr. 1, og

om trådstarter har lidt et "indgribende tab", jf. RPL § 399, stk. 1, nr. 2.

Og jeg ville kunne udtale mig mere skudsikkert om, hvorvidt er overhovedet er tale om en afgørelse afsagt af en dansk domstol og om hvor i genoptagelsesuniverset vi befinder os; ordinær genoptagelse inden 4 uger, ordinær genoptgelse inden et år, anke efter fristudløb, extraordinær genoptagelse, extraordinær anke.

Advokat Jacob Berner Rue:

Det er der hjemmel til i retsplejeloven.

Du tænker måske på bestemmelsen i Retsplejelovens § 367, stk. 1, . 1. pkt. "Den, der er dømt som udebleven, kan kræve sagen genoptaget, når han skriftligt indgiver anmodning herom til retten inden 4 uger fra dommens afsigelse."

Der er ikke andre bestemmelser i Retsplejeloven, der giver en domfældt et retskrav på genoptagelse. I de øvrige tilfælde, hvor genoptagelse kan bevilges, er rettens afgørelse skønsmæssig.

Side 1 ud af 2 (16 indlæg)