Hej Aminoer, Jeg har tidligere skrevet på dette forum omkring start af egen virksomhed, da jeg har været meget i tvivl om, hvad jeg skulle kaste mig over. Jeg har tænkt meget, og jeg overvejer nu at starte egen konsulentvirksomhed som rådgivende ingeniør. Men da jeg trods alt ikke forventer at kunne gøre det til min fuldtidsbeskæftigelse fra dag 1, vil jeg fortsætte i mit nuværende job og drive virksomheden ved siden af. Nu er spørgsmålet bare, om det vil give anledning til problemer. Jeg påtænker at starte konsulentvirksomheden i den samme branche, som jeg arbejder i i dag. Jeg er ansat ved en offentlig myndighed og vil gerne tilbyde ingeniørrådgivning som konsulent. Er der nogen, der kender til eventuelle juridiske udfordringer? Jeg har tænkt, at jeg vil fravælge kunder fra min egen kommune, så der fx ikke opstår interessekonflikter mellem min arbejdsgiver og min virksomhed. Jeg har jo fx tavshedspligt fra mit job, og jeg har adgang til informationer, som måske kan være konkurrenceforvridende, hvis jeg rådgiver kunder i min kommune. Jeg håber, der er nogen, der kender til udfordringen og måske har nogle erfaringer, de kan dele. På forhånd tak. Mvh |
Hvad står der i din ansættelse kontrakt. Må du have andet arbejde eller selvstændig virksomhed.
Ja der vil være en interessekonflikt hvis du sidder på begge sider af skrivebordet.