Jo, jeg har da kompetencer:
Uddannet designer fra Designskolen Kolding. Oprindelig keramiker, så jeg kan noget med form, men arbejder nu primært i 2d med grafik og webdesign. Dvs alt indenfor layout, logo, brochurer, bøger, aviser, emballage mv. Har arbejdet som designer for blandt andre LEGO, Andelskassen og Zentropa.
Uddannet multimediedesigner fra multimedieinstituttet mmi. Arbejder i alle Adobe-programmer og kan udover HTML, CSS og javascript også programmere databasebaseret kode (ASP) og ActionScript i Flash. Har arbejdet som programmør og webdesigner for blandt andre miceandbrains, Zentropa og Andelskassen.
Har desuden for nylig lært at udvikle apps, men indtil videre kun i Android ..
Uddannet journalist fra Journalisthøjskolen. Skriver stort set alle former for tekst, både artikler, pressemeddelelser, bøger og tekster til markedsføring. Læser også korrektur. Har været ansat som journalist hos HK og Læger uden Grænser.
Derudover er jeg 43 år, men det er vist ikke en kompetence i sig selv.