Har du en webshop? Har du for mange opgaver? Vil 25-30 timers kvalificeret hjælp i 4 uger gøre en forskel for dig og din virksomhed? Ligger din forretning/kontor i København eller omegn? Så kan vi måske finde ud af et win-win samarbejde. OM MIG: Jeg er tidligere webredaktør (cand.it), men vil gerne bevæge mig væk fra it-delen og mere over i forretningsdelen. Jeg elsker at netshoppe, og derfor ligger drømmejobbet inden for e-handel - gerne som assistent i en mindre webshopvirksomhed. For at nå derhen har jeg brug for erfaring, og min plan er at få så mange 4 ugers-praktikker i hus, at jeg til sidst kan sælge mig selv via uopfordrede ansøgninger. Jeg forventer altså IKKE, at du skal tilbyde mig job efter praktikken - det ville selvfølgelig være skønt, men jeg regner ikke med det. Mine interesseområder er: modetøj, børnetøj, interiør, genbrug, kaffe, yogaudstyr, litteratur ..... Det behøver naturligvis ikke være inden for disse områder, men jeg tror nu at det er en fordel at have en vis interesse for produktet. Se www.omkring.net/jobtilmig for yderligere oplysninger. Tak for opmærksomheden :-) |
I skal ikke holde jer tilbage :-)
Er der et andet sted, jeg kan poste dette, hvor det måske giver mere mening?
Ikke så rutineret Amino-bruger (endnu).
God aften!