Hej Aminoer, Jeg driver et nystartet reklame bureau og arbejder også som fotograf. Jeg er efterhånden kommet frem til at jeg godt kunne bruge et lokale der egner sig som fotostudie, og vil derfor høre om der er nogen derude som har plads til rådighed og kunne tænke sig en fotograf i huset af og til. Jeg søger et lokale der er 10 x 5 meter eller større med ca 3 meters fri loftshøjde, og sidstnævnte er meget vigtigt. Lokalet skal befinde sig i eller omkring Aarhus, maksimalt 30 min kørsel fra centrum. Så har du en virksomhed med plads du ikke ved hvad du skal bruge til, og har du behov for at få taget billeder, eller er du interesseret i at lave et samarbejde om et fotostudie så kontakt mig. Jeg er kun interesseret i at høre fra folk med ledigt lokale, dvs. jeg er ikke interesseret i henvendelser fra andre der gerne "vil være med i et studie, men ikke har lokale". Jeg håber det giver god mening. Jeg har en forretningsidé der omfatter udlejning af studiet, så lokalet skal være aflåseligt, og let tilgængeligt i bygningen, der skal være adgang 24 timer i døgnet, og meget gerne mulighed for alarm. Udlejning af fotostudie er der gode penge i, så hvis du har lokalet, så har jeg udstyret (professionelt Elinchrom), kontakterne, know-how og viljen til at få tingene op og køre. Hvis det har interesse kan nogle af mine fotos ses her: www.500px.com/pixelnoir - jeg arbejder stadig på min hjemmeside.
De bedste hilsner, Brian ps. skulle der sidde nogle Aminoer derude med behov for at få taget nogle professionelle billeder så kontakt mig gerne på: brian (a) pixelnoir prik dk - da jeg selv er nystartet vil jeg gerne lave nogle meget fordelagtige priser på fotografering - uden at gå på kompromis med kvaliteten. |
Ledigt lokale søges hos i erhvervsbygning i Aarhus
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)