Hej Alle Jeg har en hjemmeside som sælger accessories. Især fotograferingen af smykkerne er besværligt. Sølvsmykker med og uden sten er de værste. Jeg bruger som så mange andre timevis på at redigere billederne hver gang og så er jeg stadig ikke tilfreds med dem. Jeg har nu købt en e-photomaker hos obt.dk (en variation af Cubelite), men det var heller ikke godt nok. Jeg har set en lyskasse på en amerikansk hjemmeside, med flourescerende, halogen og LED-lys monteret inde i kassen - den er specielt lavet til at fotografere smykker i. Den koster ca. 7000,-, men kan det virkelig ikke gøres billigere - og kan det ikke købes i DK? Nogen som har erfaring med foto at smykker - gode råd - ved hvor man ellers kan købe en kasse?? Mvh. Rosila |
Fotografering af smykker
Hej Rosila Synes godt nok også, at det lyder dyrt med 7000,- Har du ikke mulighed for at skrue op og ned for lyset/flashen? og så forsøg dig lidt med at rykke rundt på placeringen af lyset, hvis det er reflekserne, der generer. En anden ting er jo så lige dit kamera!? Hvilken type kamera har du? et automatisk eller et, hvor du har flere muligheder for manuelt at indstille eksponering, hvidballance etc. Du skal være velkommen til at skrive en mail eller pm til mig, hvor du beskriver lidt nærmere - og evt. vedhæfter et par billedeksempler, så skal jeg se, om jeg kan komme med et par "guldkorn". |
Hej Kamilla Tak for dit svar. Jeg har prøvet at rykke rundt på lyset, det er ikke nok synes jeg. Mit kamera er et Epson 3 M pixels og jeg kan godt indstille de forskellige ting. Hvis jeg må få din mail-adr. kan jeg lige sende et par billeder til dig. |
Hej.. Der har faktisk været en tråd her på amino der handlede om hvordan man kan lave sin egen lyskasse.. Kan ikke lige finde den, men den er der.. Så det er nok værd at lede efter den og selv lave kassen så du sparer 7000,- Mange hilsner:/Thomas |
Dette er ikke så meget et svar til dine tekniske spørgsmål, men mere en advarsel. Har ofte hørt historier om kopiproduktion af smykker i Kina taget direkte fra billeder på hjemmesider - Kender selv en smykkedesigner som er bange for tage billeder af sine smykker pga. frygten for kopiproduktioner. Dette skal dog ikke afskrække dig fra at tage billeder af dine smykker, da det jo naturligvis er et effektivt marketings værktøj, men blot være opmærksom på muligheden for kopiproduktioner. Håber du kunne bruge mine tanker, Mvh Lars Ettrup |
Hej Du kan også prøve dette link: http://www.tabletopstudio.com/documents/jewelry_photography.htm Det er en side hvor du kan få en masse gode råd og fif til fotografering af alverdens forskellige slags produkter. Jeg her linket til "Jewelry Photography" Ellers så er det også muligt at tage billeder med flere eksponeringer og så "smelte" dem sammen til 1 billede. Hilsen Morten |
Det er ikke megapixels, men optikken der er kvalitetsmålestokken. Uanset antal megapixel skal det skaleres ned for at fitte et website. Du skal have fat i et ordentligt kamera... say +8000 kr. |
Hej Thomas Jeg vil helst have en "rigtig" kasse, da jeg også skal have de forskellige lys i den inde i den. |