Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Vi kan ikke leve af at klippe hinanden....

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 24. Sep 12
Indlæg ialt: 1
Fra  Hello Business Network Skrevet kl. 18:38
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Vi kan ikke leve af at klippe hinanden af Hello Business Network

Når jeg inviterer relationer med som gæst i netværket, møder jeg af og til spørgsmålet ”Hvem sidder i netværksgruppen?” Det svarer jeg selvsagt fyldestgørende på, men jeg forsøger samtidig at fremhæve, at det er i netværkets netværk, det virkelige forretningspotentiale gemmer sig.

Derfor piner det mig også lidt, når medlemmer vælger at trække sig ud af netværket efter et halvt til et helt år med begrundelsen: ”Jeg har fået det ud af det, jeg lige kunne få på nuværende tidspunkt.”

Jeg vil tillade mig at stille mig aldeles tvivlende overfor dette – det er efter min bedste overbevisning først efter 6-12 måneder, at netværket begynder at åbne sig.

Der kan selvfølgelig sidde nogle interessante virksomheder i en netværksgruppe, men samhandlen internt i gruppen kan sjældent stå mål med indsatsen i form af tid og penge, der bliver brugt på netværksarbejdet – fuldstændigt som frisører, der ikke kan leve af at klippe hinanden. Der skal ’fremmede’ kunder ind i butikken såvel som i netværket.

Spørgsmålet er, hvordan vi får bragt det store potentiale, netværkets netværk besidder, i spil. Først og fremmest skal du gøre dig fortjent til netværkets assistance. Det kan enten være i form af at tilbyde din hjælp i de sammenhænge, hvor du har noget at byde ind med, eller ved at levere et godt stykke arbejde til dine netværkskollegaer. Hvis medlemmerne i din gruppe er tilfredse kunder, vil de langt bedre kunne anbefale dig videre.

LinkedIn – en næsten uudtømmelig kilde

Dernæst kan LinkedIn være en del af løsningen. Det professionelle sociale netværk er et fantastisk kartotek over referencer, som din netværksgruppe kan hjælpe med at åbne døren til.

Når du er forbundet til dine netværkskollegaer, kan du se alle deres relationer og forbindelser. Det åbner for virkeligt at bearbejde netværket systematisk. Gå igennem dem en for en og find de interessante muligheder.

Bed dine netværkskollegaer om at tage kontakt til dem for at forankre kontakten. De har i forvejen en indgang til dem, og denne åbning kan og skal du udnytte. Når dine netværkskollegaer tager en snak med de personer, du gerne vil i kontakt med, bliver de forberedt på, at du ringer inden så længe – og hvad bedre er: De giver deres accept til at blive ringet op. Resten er op til dig – du skal lukke salget.

Opfordringen herfra er derfor: Pløj LinkedIn igennem og find de potentielle kunder og samarbejdspartnere i dit netværks netværk. Der er basis for en masse nye klipninger…

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)