Der er efterhånden så mange SEO-relaterede opgaver jeg skal have lavet, men aldrig helt får nået. Jeg overvejer derfor at smide 3000kr om måneden efter en ung fyr (16-18 år) der kan stave og ved lidt om SEO. Jeg forestiller mig at der nok skal være en der gennemsnitligt kan undvære en time om dagen til at skrive 3 indlæg a 300 ord på forskellige Wordpress blogs - det kan selvfølgelig være jeg tager fejl, men det kan vi tage en anden gang:) Mit spørgsmål er så: Hvad skal jeg være opmærksom på vedrørende bogføring og jura? Jeg forestiller mig at freelanceren bare kan sende mig en regning og så selv skal stå for at indberette til skat osv. Kommer jeg til at stå med nogen form for forpligtelser eller fagforeningesgøjl? Min største bekymring ved at ansætte en deltidsmedarbejder er det store bøvl med løn, pension, feriepenge, fagforeninger og jeg ved ikke hvad. Kommer jeg uden om det hele ved at der bare er ung purk der sender mig en regning en gang om måneden? Gør det nogen forskel om det er en over eller under 18? Og en sidste ting: Hvordan er det lige jeg bogfører sådan en regning som jo bliver uden moms når freelanceren sandsynligvis ikke har CVR nummer? Tusind tak fordi du læste :) |
Du skal være opmærksom på, at hvis personen kun arbejder for dig (ikke har andre kunder) bliver det af SKAT betragtet som en medarbejder, og så må du ikke aflønne vedkommende med en freelance aftale. Så skal personen ansættes som medarbejder.
Hvis det er en 'rigtig freelancer' må vedkommende gerne skrive en faktura med sit CPR nummer på, så længe personen ikke har tjent over 50.000 kr. som freelancer indenfor nuværende år. Det kan du bogføre som du plejer, men du er så også forpligtet til at indberette det til SKAT, da det indeholder b-skat.