Hvad har du ofret og er villig til at ofre for din drøm?

Jeg tror noget af det iværksættere har til fælles, er store drømme og mål i livet. Jeg tror også vi er villige til at gå langt for at nå disse drømme og mål.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at hører hvor dine grænser går og hvad du har måtte ofre for at komme dertil hvor du er i dag, eller hvor meget forestiller du dig at ofre for at komme derhen?

Måske er det ikke noget vi tænker så meget over, måske kommer ofrene ubevist, måske fortryder vi senere.

Hele tanken grunder i en artikel jeg læste omkring nogle der var havde opsagt lejligheden og flyttet i bil, for at starte virksomheden og nå drømmen.

Hvor meget er du villig til at ofre?

Thomas Frost:

Min kollega og jeg opsagde begge vores jobs og rykkede op i et sommerhus 1100 km oppe i Sverige da vi startede webcoders på fuld tid.

Forretningen startede langsomt ud og da det blev vinter og var -36 grader udenfor og man bor i sommerhus skal jeg hilse og sige det er koldt.

Det var i samme periode min kollega holdt op med at ryge (fordi vi ikke havde råd), og det var også i den periode vi lærte at bage brød og lave hjemmebrændt alkohol.

Men vi ville satme ikke give op og komme hjem til Danmark som fiaskoer. Så hellere sove med 4 lag tøj og en hue, som jeg gjorde i den koldeste periode, da jeg havde førstesalen, hvor der ikke var varme på overhovedet.

Det var en hård tid, men jeg husker også de weekender hvor vi drak os i hegnet og lavede burgere på bål i -25 grader og satte elguitaren til kl. 3 om natten. Til trods for alt så håbløst ud i en periode så havde vi faktisk ikke et eneste skænderi, og det har vi heller ikke haft siden. Der var lige perioden hvor min kollega holdt op med at ryge, men når han snerrede havde jeg mere bare ondt af ham :) Forretningen kommer over alt andet, eftersom skænderier kan ødelægge samarbejdet, er det ikke en mulighed.

Havde jeg vist hvor hårdt det ville blive i Sverige er jeg faktisk ikke sikker på jeg havde valgt det, men da vi først var i det var der ingen vej tilbage.

Jeg synes faktisk, det lyder rigtig hyggeligt. Hjemmebagt brød, hjemmebrændt alkohol, burgere på bål og svensk natur. Herligt!

Dbh

Thomas

Hej Thomas,

Sjovt at læse den slags historier.

Det er ægte iværksætteri.

Hilsen, Robert

Skønt at hører Jeres historier, kom endelig med flere

Jeg flytter snart ind på et værelse som koster cirka det halve af det hus som jeg lejer nu, jeg er begyndt at vedligeholde en webshop så det dækker udgifterne til min bil, jeg ser mine venner/familie 1 gang om ugen og bruger alt tid på arbejde og træning, det er hårdt men i sidste ende er det det hele værd.   Whatever it takes.

Jeg startede som 19 årig og er nu 21 år. Jeg har måtte ofre en del men føler dog ikke at jeg er gået glip af noget. Jeg har for at være helt ærlig givet lidt slip på nogle af mine venskaber da jeg mistede interessen for at gå i byen og ligende. Jeg måtte også flytte hjem igen da pengene var meget små i starten men jeg syntes at så længe man har et mål og man brænder for det så kan mange af de småting man mister som selvstændig være ligemeget.

Som Kim os siger så troede jeg selv at det ville gå hurtigere med at komme igang men for mig var det et spørgsmål om at lære en masse ting som jeg egentlig aldrig tænkte over før jeg startede såsom moms, skat og marketing. Lyder fjollet at jeg ikke tænkte over det men jeg var og er stadig ung og troede egentlig bare at verden ville kontakte mig :) Man blir klogere!

Jeg har ofret ubeskriveligt meget! Både i form af laaange arbejdstider og en mildest talt haltende økonomi. Jeg har været så stresset, og det har til tider ikke kun kunnet mærkes rent psykisk, men også fysisk (i en sådan grad, at jeg et par gange har opsøgt min læge for at sikre mig, at det ikke var noget alvorligt). Nej, jeg er ikke i gang med at spise en tudekiks (); det er simpelthen bare sådan, mit liv har set ud i mere end et par år, og det har sgu været hårdt. Jeg klager dog ikke; jeg har jo selv valgt ikke at opgive.

For over to år siden fik jeg en mindre "åbenbaring". Efter 8 år i reklamebranchen gik det endeligt op for mig, at mit erhverv som tekstforfatter for alvor var ved at forandre sig, og at det aldrig ville blive det samme igen. Eftersom titlen "tekstforfatter" ikke er beskyttet, kan hvem som helst kalde sig netop dette. I nogle tilfælde er det velfortjent, de er naturtalenter, men desværre er der endnu flere, der aldrig burde udgive sig for at være tekstforfatter med alt, hvad det indebærer - lige fra at kunne skrive velskrevede og velstrukturerede tekster til at kunne stave upåklageligt og læse 100 % fejlfri korrektur.

Nå, men pointen er, at krisen har avlet flere og flere af disse såkaldte tekstforfattere (muligvis som følge af, at folk bliver fyret og forsøger at finde en ny levevej). Derudover er der kommet mange unge her på Amino, som tilbyder usædvanligt billige tekster (nogle bedre end andre), og det har til dels udvandet markedet yderligere for en "gammel professionel" som mig. Men som nævnt, jeg er ikke ved at spise en tudekiks, det er snarere et billede på den beslutningsprocess, jeg har været igennem.

Jeg bestemte i kraft heraf at bruge mine skriveevner til at skrive om andre interesseområder, ikke mindst min største interesse: musik! Så hvorfor ikke forsøge at skabe et stort internationalt Affiliate-website med server i USA? Der er et stort potentielt marked her, og med YouTube-videoer vil jeg også kunne nå mange andre lande. Og det er så det, jeg har brugt de sidste cirka 2 år og 6 måneder på. Det lyder som rigtig lang tid for at skabe en Affiliate-side, og det er det naturligvis også, men jeg vidste fra starten af, at hvis jeg skulle skabe noget nyttigt, som kunne give en fornuftig indkomst, så skulle det sgu gøres helhjertet og rigtigt.

Min bror brugte i samarbejde med mig LANG tid på at skabe et superprofessionelt webdesign, og herefter har jeg brugt lang tid på at skabe unikke idéer, der kan få min side til at adskille sig fra alle de andre musik-sider, samt at finde en programmør (og vente på, at han skulle blive færdig). Og endnu mere tidskrævende: at skrive en uendelig lang række af musik-anmeldelser og blogindlæg, hvilket har bevirket, at jeg ofte sidder til kl. 4, kl. 5, eller kl. 6 om morgenen og skriver - og det gælder også nætterne til lørdag og søndag. Det er sindsyg hårdt, men også meget spændende og tilfredsstillende.

Dbh

Thomas