Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Guide til opgaveudbydere på Amino Freelancer

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 171
Hans Henrik Lichtenberg Fra  LichtenbergPress Skrevet 29-08-2012 kl. 12:33
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 2 person
Jeg har budt og udbudt en del opgaver efterhånden på Amino Freelancer. Systemet virker, og det er den bedste børs af sin slags i landet, men den kunne blive meget bedre, hvis parterne læser denne lille guide skrevet en sen aften på freelancekontoret:

1. Hvem er du? Mange udbyder opgaver uden at have en profil. Det gør det umuligt at tjekke op på virksomheden og virker skummelt. Jeg byder aldrig på anonyme opgaver - og sådan har mange andre det nok også.

2. Lad være med at tale ned til freelancerne ved at bruge udtryk som: "Tjen lidt håndører ved at skrive for os mens du ligger på sofaen" eller "frisk SEO-fyr søges". Uformelt er godt, men den tone siger alt om, hvordan du opfatter det at arbejde med en freelancer - jeg er i hvert fald ikke en frisk fyr på nogens sofa (ikke når jeg på arbejde, that is :-)

3. Værk skarp og præcis i dine krav. - Ellers modtager du 30 bud, som går fra 100 kr. til 30.000 kr. Det er ikke i nogens interesse. Du skal læse og bruge tid på at frasortere og 30 bydere har brugt tid på at skrive lækre tilbud.

4. Skriv deadline på. Skriver du haster! kan det for nogen betyde i løbet af næste uge og for andre i løbet af den kommende time. Vær præcis, så kan freelancerne også være det i deres bud.

5. Forklar omfanget så præcist som muligt. "Opsætning af WordPress-side" kan tage en time eller tre måneder. Fortæl gerne hvor lang tid du som udbyder regner med, at det tager.

6. Vær præcis med budgettet. Amino-systemets prisangivelse for udbydere tager nogle gevaldige spring - eksempelvis kan der angives en pris på mellem 5.000 og 25.000 kr. Det er meget svært at forholde sig til som freelancer. Prøv i opgaveteksten, at fortælle præcist hvad du forventer indenfor et eksakt budget.

7. Hvem søger du egentlig? Mange opgaveudbud fortæller ikke, hvilke kvalifikationer freelanceren skal have. Det betyder at der kommer bud fra både folkeskoleelever og højtuddannede specialister på den samme opgave.

8. Husk at afslutte opgaven og giv hinanden karakter.
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
Alt det andet.. er venligst sponseret af:
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere