Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Erfaringer med webhost udbyder

Side 1 ud af 5 (42 indlæg)
Tilmeldt 31. May 11
Indlæg ialt: 271
Skrevet kl. 18:33 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej 

Min bror har haft en rigtig mærkelig oplevelse med en større dansk hosting udbyder som bliver rost meget også her på siden, men da jeg vil overholde forbuddet imod at hænge firmaer ud her på siden. 

Men historien starter med at han modtager den her mail fra dem. 

<mail>

Vi har observeret at dit Pro hotel ganske enkelt ikke kan følge med mere, vi er nødt til at begrænse dine recourser ellers dør serveren fuldstændig.

Vi vil herfra anbefale dig at du får en cloud server til din Mysql database, da det er den der lægger det hele ned, den kan vi naturligvis hjælpe med at få sat op. jeg ser frem til at du kontakter mig vedrørende dette lille "problem" så vi kan finde en løsning sammen.

Med venlig hilsen / Best Regards

XXX - Support Manager

<mail slut> 

Hans webhotel begynder så derefter at køre meget langsom og uacceptabelt i forhold til at at han betaler 1200kr om året for hotellet. Han tager derefter kontakt til dem og vil opsige hans hotel da den efter deres ændring ikke kan bruges mere. Derefter modtager han den her mails fra dem.  

<mail>

Problemet er jo ikke dit Pro 1 hotel som sådan, problemet er at du er vokset ud af Pro hotellet, hvilket jeg ser som noget positivt for dig og dit firma, det er da rart at firmaet vokser, men det kræver jo ind imellem at man er nødt til samtidig at kigge på de "værktøjer" man bruger i sit firma, i dit tilfælde din hosting og den er bare blevet for lille til dit voksende forbrug, sådan er det og sådan skal det jo være hvis man driver et firma med vokseværk som du tilsyneladende gør, igen set med mine øjne må det da være positivt.

Jeg vil da være ked af at du forlader os, men jeg vil naturligvis gerne opsige dit hotel hvis du ønsker dette, jeg kan dog ikke refundere det resterende beløb for de sidste måneder af dit hotel, vi har i vores betingelser at man kan opsige og få refunderet indenfor 3 måneder (90 dage) hvilket i øvrigt er en af markedets bedste refunderings politikker og derfor kan jeg ikke lave en refundering af restbeløbet, desværre.

Med venlig hilsen / Best Regards

xxx - Support Manager

<mail slut>

Jeg syntes det er en meget mærkelig måde at håndtere sagen på og kan ikke forstå hvorfor han skal bøde for at deres server skal skrues ned. Men at de så derefter vælger ikke at vil udbetale hans tilgodehavende det er jo helt til grin og der strider da vist også noget jura imod det (det er ikke min stærke side) 

Det skal lige siges at han har købt det som privat person. 

Mvh.

Jesper

Tilmeldt 17. Jul 12
Indlæg ialt: 2178
Fra  PerfGrid Skrevet kl. 18:54 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Såfremt man har købt et webhotel der giver vis antal ressourcer - og man som udbyder vælger at skrue ned for ressourcerne grundet af overbelastning, vil jeg da mene kunden har sin ret til at få det antal penge tilbage, som der er skruet ned for hosting, indtil hosting perioden er udløbet.

Dvs, skruer man 50% ned for krafterne, og der er 6 måneder tilbage af ens webhotel, ville 25% 'erstatning' som minimum da give mening.

Såfremt det ikke er kundens eget valg at få skruet ned / eller stoppe med at bruge servicen inden perioden er ovre.

PerfGrid - High performance webhoteller. Kvalitet i næste kaliber.

Fra Aalborg
Tilmeldt 24. Nov 10
Indlæg ialt: 174
Fra  Excolo Solutions Skrevet kl. 18:57 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

De fleste hosting services har en begrænsning på den trafik de kan levere, da det kræver flere ressourcer at håndtere mere trafik. Hvis din brors trafik vokser og overstiger denne begrænsning i en grad så det overbelaster deres server, så synes jeg egentlig det er "fair" at de vælger at opretholde denne begrænsning ved at skrue ned. Nu kan jeg ikke sige noget om, om den pågældende hosting leverandør har denne politik mht. trafikken og hvilke betingelser der er beskrevet for den pågældende pro 1 løsning, så det er mit bedste bud.

Om de gør noget forkert rent juridisk, kan jeg ikke tage stilling til uden at kende de betingelser din bror har sagt ja til, og det er heller ikke min stærke side. 

De lyder dog til i deres svar at have en større hosting pakke tilgængelig, hvor der bliver afsat flere ressourcer til din bror så hans side har plads til at vokse. Det kunne de dog godt have gjort mere tydeligt, lyder det til i de mails du har inkluderet. Det er selvfølgelig din brors egen sag om han vil skifte leverandør, og måske finder han også noget der er bedre, men han vil komme til at stå i samme situation med den næste hosting udbyder, så snart han vokser ud af den pakke han bestiller der. 

Håber det kan bruges :)

Mvh.
Nikolaj 

Nikolaj Dam Larsen, selvstændig med Excolo Solutions
Professionel .NET web udvikling og konsultation. 

Fra Rødkærsbro
Tilmeldt 15. May 10
Indlæg ialt: 481
Fra  ReneSejling.dk Skrevet kl. 18:58 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Må indrømme jeg nok holder med hosting firmaet her. 1200 kr om året er ikke meget for en hjemmeside der bruger mange resourcer (vel på grund af den er godt brugt).

Normalt betales Web hoteller et år forud af gangen. Opsiges dette ikke 3 måneder før opsigelsen er der ikke noget at komme efter desværre.

Er siden en succes's med masser af besøgende og forhåbentligt salg er det eneste rigtige at vælge et Web hotel det matcher de resourcer man skal bruge. Det passende her var måske en vps server et sted. Så har man det hele for sig selv også :)

Fra Tårs
Tilmeldt 12. Dec 07
Indlæg ialt: 942
Skrevet kl. 19:03 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg læser det ikke som om at host-udbyderen har skruet ned for hosting. Men derimod at kunden (din bror) har opnået max for hans Pro1 webhotel og bør opgradere eller optimere det.

Er det købt som privatperson? Så forstår jeg ikke, at udbyderen skriver om hans virksomhed.

Der er noget som ikke stemmer overens.

Tilmeldt 31. May 11
Indlæg ialt: 271
Skrevet kl. 19:05 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Nikolaj 

Nu arbejder jeg også selv med hosting og kan se på deres side at de køre med Cloudlinux som har den fordel at man kan regulere CPU og ram ressourcer pr. kunde. Der bliver også reklameret med 0% overselling og at de så nu har for mange kunder på deres server og så skruer ned for hans ressourcer giver jo ikke mening nogen steder. 

De har vel udregnet deres setup efter det antal kunder de forventer pr. server at de så skruer ned for den og gør hans side ubrugelig med den løsning han har er vel ikke hans problem. Specielt når de ikke vil give ham hans penge tilbage pga. det.   

Mvh.

Jesper

Tilmeldt 31. May 11
Indlæg ialt: 271
Skrevet kl. 19:09 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Dommeren

Ja det ved jeg heller ikke hvor de får fra men når man ikke har et CVR nummer er man vel en ikke virksomhed i min verden. og han har ikke noget.¨ Så må de være efter lovgivningen for det der hedder privat salg. 

Mvh.

Jesper

Tilmeldt 31. May 11
Indlæg ialt: 271
Skrevet kl. 19:16 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rene 

Jeg syntes der er mange huller i deres måde at håndtere denne. 

1. De vælger at ændre hans produkt fordi han bruger for meget af deres hardware, selvom at de melder ud på deres side at de ikke har overselling af deres server og i min verden giver det hardware / antal forventet kunder. 

2. At de efter at de har ændret produktet ikke vil returnere ham hans penge syntes jeg lyder mærkeligt. Det vil jo være det samme som at du køber en bil og på vejen hjem kommer sælgeren i tanke om at det ikke var de dæk du skulle ha men nogle helt andre og han køre hjem til dig og skifter dem ud. 

Mvh.

Jesper

Fra Tårs
Tilmeldt 12. Dec 07
Indlæg ialt: 942
Skrevet kl. 19:18 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

De har vel ikke ændret webhotellet uden din brors accept???

Så bortset fra at din brors mail fra udbyderen er underligt formuleret er der nok ikke det store at gøre. Udover selvfølgelig at vælge en anden udbyder, hvis han ikke er tilfreds. Det står ham frit for!

Held og lykke!

Fra Rødkærsbro
Tilmeldt 15. May 10
Indlæg ialt: 481
Fra  ReneSejling.dk Skrevet kl. 19:26 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jesper.

At de ikke har overselling betyder vel også de er nødt til at beskytte serverens resourcer over for de andre kunder der er på den.

Er der forudbetalt for en periode og betingelserne er accepteret og der ikke er noget at komme efter her. Så er der ikke meget at gøre.

Opgrader eller skift udbyder. Man kan vokse ud af sit Web hotel som man kan vokse ud af sit tøj/hus/bil whatever :)

Side 1 ud af 5 (42 indlæg)