Hej, gernado.
Det kræver vel, at du på en eller anden måde, kan få adgang til en forbindelse mellem din smartphone-app og IP-kameraerne. Hvordan du gør dét, det ved jeg ikke, men jeg ved hvordan du kommer igang.
1. Start med at lave en forretningsplan - hvordan du gør dette, kan du finde en masse tips, tricks og andet lir omkring, rundt omkring på nettet og på dit lokale bibliotek. Når du har lavet forretningsplanen, ved du overordnet set hvad det er, du skal gå i dybden med. Lav evt. tegninger, sketches osv. over hvordan du ønsker din app skal se ud. Hvad skal den kunne?
2. Fordyb dig i app-developing. Lån en masse bøger omkring app-udvikling til smartphones. Sæt dig ind i programmeringssprogene, og prøv at lave mindre prototyper af dine iPhone apps.
3. Når du så har fået sat dig ind i app-developing, er du kommet rigtig langt i forløbet, og det her punkt er du ikke kommet til om 3 uger, 3 måneder eller 6 måneder for den sags skyld. Men når du har sat dig ind i udvikling af smartphone-apps, kan du begynde at fordybe dig mere i hvordan du kan synkronisere IP-kamerarene med din iPhone-app.
De her var overordnet set, og måske heller ikke det bedste bud - men alt-i-alt: jeg prøvede, og vil nu sige, at det måske er en fin tanke, at du først overvejer om dette er muligt. For hvorfor skulle et stort, succesfuldt firma, give dig en eller anden form for mulighed for at tjene penge på deres produkt ved at du laver en app til deres kameraer? Hvis du så kontakter dem, kan du risikere, at de tænker: "Hov! Smart idé! Men hvorfor skal han tjene flere tusinder, måske millioner på vores produkt, hvis vi kan ansætte en app-udvikler selv, og så kun betale nogle tusinde måske hundreder tusinde, og så selv tjene resten af pengene på det?" Forstår du hvad jeg mener? Så skal du gå den anden vej om, og så skal du spørge om de på en eller anden måde er interesseret i at ansætte dig som freelance- eller fast arbejder, hvor du så kan lave deres smartphone-app. Dette kræver så bare, at du er bedre en anden fyr, som måske har et par års erfaring med app-udvikling.
Det var bare mine tanker, og jeg håber, du kunne bruge dem! Der var lidt fra alle synsvinkler. Held og lykke!
PS. Hvis du en dag kommer så langt, at du begynder på processen om, at realisere idéen, som du har drøftet i denne tråd, så skriv endelig! Jeg kan en del mht. programmering, og er da altid klar, hvis du skulle stå og mangle hjælp. Jeg programmerer dog kun hjemmesider, men kunne også godt tænke mig at sætte mig ind i udvikling af applikationer til smartphones. Jeg har bare ikke haft tid til at realisere dén drøm, da jeg ikke har tid til at påbegynde et nyt 'projekt'.
- Men jeg programmerer websites!
Så send mig endelig en besked, hvis det lyster.
De bedste hilsener,
Sebastian Stoll.