Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Udvidet SWOT analyse søges!

Side 2 ud af 3 (21 indlæg)
Fra Frederiksberg
Tilmeldt 11. Apr 07
Indlæg ialt: 42
Fra  Futurelabs CRM Skrevet kl. 22:51
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej

 

Du kan også lave et Balanced scorecard med mål, og istedet for SWOT kan du overveje en anden af porters analyse metoder, Porte''s Five Forces eller Diamond model afhængigt af omfang, branche osv.

 

En SWOT er meget basic og er noget folk lærer i gymnasiet osv, bliver ikke brugt så meget i det virkelige liv, da man han en idee på forhånd om styrker, svagheder osv

 

 

Brug for flere leads eller bedre salgs management tools - Prøv Futurelabs CRM gratis idag og sælg mere til kvalificerede leads.

Futurelabs er Danmark bedste CRM system og er nemt, at komme igang med!

www.Futurelabs.dk

Tilmeldt 22. Dec 06
Indlæg ialt: 101
Skrevet kl. 23:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Jesper

 

Som udgangspunkt er SWOT´en naturligvis meget basic, men at den ikke skulle være i brug i det akademiske verden eller i virksomheder, er vist en tilsnigelse? Hvad bygger du din udttalelse på?

 

Jeg ser SWOT som en samlende "hat", der sikrer at man får inddraget såvel eksterne faktorer (OT - som i Porters five forces) og virksomhedsspecifikke faktorer (SW - som i det ressourcebaserede virksomhedssyn).

I en analyse af, hvordan en virksomhed opnår vedvarende konkurrencefordele, opstår spændingen netop omkring, hvorledes virksomheden formår at anvende virksomhedens ressourcer til at udnytte muligheder eller imødegå trusler i omverdenen.

 

Forza SWOT :-)

 

/Thomas

Fra København
Tilmeldt 20. Jan 06
Indlæg ialt: 280
Skrevet kl. 22:37
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra min tid på handelskontoret på New Zealand fandt jeg dette meget uddybende skema omkring SWOT. Der er det mest hand-on orienterede jeg kender. Det meste af det der står i bøgerne er skrevet til at kunne blive skrevet om - ikke til at blive brugt i praksis. Men deres er omskrevet til brug for erhvervslivet så tjek det ud - og gi'' det er skalle!

Skema til analyse:
http://www.marketnewzealand.com/common/files/SWOT%20Checklist.pdf

Om SWOT:
http://www.marketnewzealand.com/common/files/SWOT%20analysis%20May%2007.pdf


Fra Århus
Tilmeldt 13. Apr 05
Indlæg ialt: 633
Skrevet kl. 10:23
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 22-06-2007 22:50:30 Forfatter: jesper_qvist
Hej


Du kan også lave et Balanced scorecard med mål, og istedet for SWOT kan du overveje en anden af porters analyse metoder, Porte''s Five Forces eller Diamond model afhængigt af omfang, branche osv.


En SWOT er meget basic og er noget folk lærer i gymnasiet osv, bliver ikke brugt så meget i det virkelige liv, da man han en idee på forhånd om styrker, svagheder osv





1. Balanced Scorecard er ikke et værktøj til udvikling af strategi, men nærmere til at sætte tal på en strategi og visualisere hvordan virksomhedens mål er afhængige af hinanden.

2. Det er noget forbandet sludder, at SWOT er en gymnasisemodel. Jeg kan garantere dig, at den bruges på top-niveau i selv meget store virksomheder.

Skal man visualisere virksomhedens koncept overfor sig selv eller potentielle partnere, er SWOT den der er nemmest at gå til. Desuden er man også nogenlunde sikker på, at den der læser eller ser arbejdet kender modellen. Det letter forståelsen betydeligt for modtageren. Skulle jeg præsentere mit koncept overfor personer, jeg ikke på forhånd er sikker på kender Porters 5 forces, ville jeg ikke vise dem den. Men den er jo knaldgod til at få tænkt alle tankerne...

Held og lykke med projektet!


Fra Århus
Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 424
Skrevet kl. 09:32
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 22-06-2007 11:54:50 Forfatter: Aarhusdebatten.dk SWOT er altid godt..
Og i eksterne:
Kunder
Konkurrenter
Leverandører
Finansielle
Samfund

Du kan bare kontakte mig for en uddybning!

 

De eksterne her er jo mere eller mindre 5 Forces.

Fra Bryrup
Tilmeldt 25. Jan 06
Indlæg ialt: 89
Skrevet kl. 23:21
Hvor mange stjerner giver du? :
Som nyudklækket fra Cand Merc-faget "Strategi og Forretningsudvikling" bliver jeg nødt til at give min mening til kende her ;-)

 

SWOT er da en fin ting til at opsummere data, men man kan ikke sige at modellen (Der kommer fra "designskolen") er praktisk anvendelig til strategiformulering. Der har været en masse bud , - senest fra JP-bogen "strategi i vindervirksomheder" hvor man forsøger at koble SWOT med blinklys og så skulle man tage stilling til f.eks. et rødt lys (en trussel vs. en svaghed)..Generelt set har denne strategiskole mest af alt bidraget med en række værkøjer (herunder SWOT, PEST/EL, portføljeanalyser, mv.) til at kunne fomulere et overordnet værdigrundlag og retning for virksomheden (corporate strategy).

 

En af de meget vigtige pointer, som jeg aldrig glemmer fra strategi-guruen Anders Drejer var, at man aldrig skal kigge ensidigt på 1 af skolerne og tro at man kan lave strategi ud fra dette resten af livet.....og slet ikke når vores samfund er på vej ind i videns- og konkurrencesamfundet! Pludselig får mange virksomheder brug for andre strategiskoler hvor man f. eks. udøver "strategisk tænkning" og "emergente strategier".

 

Det er en dybere diskussion at fremhæve de mange skoler her, men jeg vil anbefale alle interesserede til at læse "Luk Op" med Anders Drejer og måske også "Strategy Synthesis" af De Witt. Det er rigtig gode bøger.

 

Men for lige at komme tilbage til diskussionen om SWOT er god eller ej....så vil jeg sige at det kommer an på den pågældende virksomheds situation. Hvis virksomheden overhovedet ikke har styr på disse elementer, - ja så er det da nogle fantastiske tanker der ligger bag. Det ville dog være at udøve vold på modellen, hvis man trækker et ressource- og kompetenceperspektiv ind i det, da jeg tror man hurtigt kommer til at simplificere det lidt for meget i "firkanter"....men igen så findes der jo også en del teoretikere som tror på "strategy as simple rules"...

 

Nå, men jeg ved ikke om I kan høre det på mig, men min konklusion er, at det er en hermaneutisk beslutning man træffer. Flere løsninger kan være lige rigtige...

 

 

Fra Midtjylland
Tilmeldt 20. Jun 07
Indlæg ialt: 122
Skrevet kl. 00:11
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej allesammen

 

Tak for alle de gode råd, ideer tanker og holdninger til SWOT.

 

Nu har jeg ikke tænkt mig at lave en kæmpe udvidet analyse af min situation, min ide var mere at sikre at jeg kom omkring en masse forskellige tanker - og ideer.

 

Derfor havde jeg brug for en model, som opremsede nogle af de punkter som er fornuftigt at sætte ord på, når man udvikler sin virksomhedside - hvis jeg skal til at bruge lang tid på at sætte mig ind i nye modeller og analyseredskaber, så fjernes fokus fra kernen - nemlig udvikling af min ide.

 

Så SWOT er en god begyndelse for mig - men derfor er diskussionen som mit indlæg har bragt på bane sikkert relavant for mange, så fortsæt I bare.

 

Tilmeldt 22. Dec 06
Indlæg ialt: 101
Skrevet kl. 00:24
Hvor mange stjerner giver du? :
Ok, det her er vist ved at udvikle sig til en akademisk diskussion af strategiparadigmer, men jeg er nødt til at fare i blækhuset :-)

 

Jeg studser over din bemærkning: "Det ville dog være at udøve vold på modellen, hvis man trækker et ressource- og kompetenceperspektiv ind i det".

 

Jeg har svært ved at se, at et ressourceperspektiv skulle formenes adgang til en SW/OT analyse ?

 

En af de fremtrædende bidragydere til SWOT-tilgangen har sagt det således:

 

"The way to narrow the range of alternatives, made extensive by imaginative identification of new possibilities, is to match opportunity to competence, once each has beeen accurately identified....It is this combination which establishes a company´s economic mission and its position in its environment". 

 

En af vores fremmeste strategi-hjerner (og vejleder på mit speciale) Nikolai Juul Foss siger det sådan:

 

"Der er med andre ord klart tale om, at Porter og ressourceperspektivet kan supplere hinanden - også med hensyn til mere kortsigtet analyse af den enkelte forretningsenheds strategi"

 

Man bør efter min mening se efter paradigmesamarbejdet snarere end sammenstødet mellem den industriøkonomiske skole (Porter m.fl) og det ressourcebaserede virksomhedssyn. Først her bliver det interessant og brugbart for virksomheden (og den oprindelige spørger).

 

Jeg fastholder derfor mit synspunkt om at analysen må gå på, hvoledes de virksomhedsinterne ressourcer (SW) bedst anvendes set i lyset af omverdenen (OT). Hvilke redskaber og modeller der bruges til at grave sig ned i de to dimensioner kan så diskuteres - mange bud er givet i denne tråd.

 

Mvh.

Thomas

 

Fra Bryrup
Tilmeldt 25. Jan 06
Indlæg ialt: 89
Skrevet kl. 08:14
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej igen ;-) Det er et spændende emne!

 

Du har fuldstændig ret!! Og jeg er enig i at man kan bruge SWOT på den måde som du beskriver.


Det, der er min bekymring, er bare at jeg tror man nemt kan komme til at simplificere dette på en uhensigtsmæssig måde...

 

En anden måde at kritisere den nævnte fremgangsmåde på, kunne være at se på designskolens udprægede syn på "det der er" og forholde sig til det. Dvs. at der ikke er tænkt forretningsudvikling ind i det. Derfor vil man, hvis man anvender SWOT i sin oprindelige form, ofte lave responsive strategier......strategier som reagerer på omverdenens trusler og muligheder.....det er dog ved at være meget anerkendt, at de fleste brancher har ekstremt svært ved at forudsige muligheder og trusler, men de kan godt se hvad der sker i dag.....derfor vil strategiplanlægningen med dette perspektiv ofte hurtigt blive forældet...(qua de hurtige teknologiskift, mv. der karakteriserer det nye marked).

 

Ang. Porter og ressourceperspektivet synes jeg også at jeg prøver at trække frem, at man netop bør få det til at supplere hinanden...men kun når det er nødvendigt...

 

Men man bør altid huske på at strategi handler om fremtiden, - og fremtiden er usikker! Derfor er det svært at bruge statiske strategiværktøjer , - i hvert fald alene....man kan så bearbejde dem og kombinere dem med andre dynamiske modeller......mit største argument er egentlig bare, at hele (den modsigende) strategilitteatur  skal ses som en stor værktøjskasse som man bør sætte sig ind i og plukke de ting som din virksomhed kan bruge i din aktuelle situation.

 

Jeg VED godt at det er lidt forvirrende skrevet.....men havde kun 5 inutter og var interesseret i at besvare indlægget ;-)

Fra Haderslev
Tilmeldt 8. Jul 05
Indlæg ialt: 1748
Skrevet kl. 09:04
Hvor mange stjerner giver du? :
@Himlen er min hat: "SWOT er da en fin ting til at opsummere data, men man kan ikke sige at modellen (Der kommer fra "designskolen") er praktisk anvendelig til strategiformulering."



 



Hvad er det for en 'designskole' du tænker på, må jeg lige spørge?



 



 



Grafisk design & produktudvikling: www.davidchristensen.dk

Side 2 ud af 3 (21 indlæg)