|
Vi har netop købt bygninger (lager og produktion) fra en konkursramt møbelfabrik. I forbindelse med konkursen var strømmen blevet lukket af Vestforsyning (Holstebro). De åbnede uden problemer (og uden benævnelse af nedenstående) for strømmen på vores opfordring og alt var fint. De skriver følgende tekst: "Med baggrund i de historiske betalingsproblemer på adressen, ser vi os nødsaget til at opkræve et depositum svarende til 3 måneders forbrug på adressen" Hvordan de er fundet frem til det beløb ved jeg ikke, men det har nok noget at gøre med at den tidligere virksomhed havde en del tungere produktion - hvilket vi IKKE kommer til at have. De skriver ligeledes at vi først får vores depositum tilbage om 1 år, hvis vi har betalt alle regninger til tiden. Hvad kan vi gøre?
|
Hej Allan,
Jeg formoder, at du har læst dine leveringsbestemmelser (pkt. 9.4), som giver en forsyningsvirksomhed mulighed for at kræve sikkerhed. Nogen virksomheder beskriver hvordan de beregner denne.
I dit tilfælde er mit gæt at det er baseret på den tidligere ejer forbrug. Din bedste mulighed er dialog med forsyningsvirksomheden. Skriv - og bed evt. samtidig om et møde - forklar at din virksomhed ikke er sammenlignelig, at i har et forventet forbrug på, at I altid har svaret enhver sit osv.
Samtidig kan du jo slå lidt på hvordan deres tal måtte været fremkommet (useriøst krav om sikkerhed som ikke bygger på virkelighedens verden)....
Så fat pennen eller telefonen og få startet en dialog.
/Henrik
Bliv gratis medlem