Hej alle, Jeg står i en situation hvor jeg overvejer at købe eks. en to-værelses lejlighed og så leje den ud. Er der nogen der har erfaringer med dette som kan give et praj til noget litteratur eller lignende? Jeg er specielt interesseret i om det er en god ide (den skal være en langsigtet investering dvs. mindst 10 år), hvordan opstiller man et budget for sådan en lejlighed? Hvad skal man sætte til side til vedligehold, hvilken faktor skal man regne med hvis ikke man kan få lejere osv. Alt hjælp modtages med kyshånd. På forhånd tak |
Om det er en god idé, har vi ikke en jordisk chance for at vurdere. Det afhænger af mange faktorer, som du ikke har oplyst om.
Du bør sætte dig grundigt ind i lejeloven - evt. overvej at få et selskab til at administrere lejemålet. Lejeloven kan findes på retsinformation.dk
Sæt dig ind i virksomhedsordningen, da denne beskatningsform kan være dig gunstig. Kig evt. i den juridiske vejledning, som findes på SKATs hjemmeside.
Har du ikke beboet ejendommen, kan den ikke sælges skattefrit. Du kunne give det en tanke :)