Vi husker fra vores fejltagelser

Kære venner

Jeg har lige været på en skøn formiddags løbetur og vil gerne dele denne oplevelse med jer.

Min søn Marcus fulgte mig rundt om åen på cykel, for at holde en ordentlig fart, som han siger

I går havde jeg taget turen rundt med en is i hånden og på cykel, og undrede mig over alle de "smerte" grimasser alle (de fleste) af løberne havde, og jeg tænkte; er det virkelig så slemt at løbe i dag?

Så da jeg startede her til morgen, var det med beslutningen om at tage hele turen rundt med et stort smil til alle, jeg ville møde.

Det gik også rigtigt godt - dog fejlede jeg ét sted. Stien er ca. 3-4 meter bred, og der er masser af plads til at komme frem. Inde ved siden hænger der nogle gange brændenælder ud over kanten (ca. 30-40 cm ud). Da Marcus indenfor 2 minutter råbte av av 3 gange, og selv efter jeg havde sagt til ham, at han skulle være mere opmærksom på stien, tog jeg mig i at blive lidt irriteret .... lige indtil jeg kiggede lidt indad, og tænkte; det er jo ikke anderledes med mig selv.

At hver gang jeg ikke selv er opmærksom på mine fejltagelser, så mærker jeg også smerten fra "brændenælderne"

"It is not about our succeses, but what we do with our failures that really count" - Yehuda Berg

Vær opmærksom

Forbered dig på alle muligheder - skab de bedste

Kh. Jens More