Jeg står i den situation, at jeg har en domæne jeg skal have vendt til en anden side. Der er tale om siden ilingeri.shoppinnet.com, som skal hedde ilingeri.dk. Jeg har pænt fulgt de meget sparsomme instrukser der er fra shoppinnet.coms side, som går sådan her
For at tilknytte et ekstra domænenavn, skal du få dem du har købt domænet hos, til at lave en DNS (CNAME) pegning til: sites.shoppinnet.comDu kan kun pege subdomæner som f.eks. www.ditdomæne.dk, shop.ditdomæne.dk osv.Det er ikke muligt at pege et domæne uden www foran.
Det jeg først forsøgte, var at pege www. og uden til sites.shoppinnet.com, og så når det virkede, forsøge at tilføje domænet. Jeg fik at vide, at domænet ikke pegede derhen, så jeg kunne ikke tilføje domænet. Så forsøgte jeg at pege det hen til ilingeri.shoppinnet.com - samme resultat.
Så skriver jeg til UnoEuros support, spørger om præcis det som jeg nu spørger om her. Jeg får svaret;
Hej Jonas,
Du kan ikke lave en CNAME pegning for domænet uden www, så jeg vil foreslå du laver en CNAME pegning for www.ilingeri.dk og så en
URL forward fra ilingeri.dk til www.ilingeri.dk.
Det kræver dog at serveren hos shoppinnet.com er opsat til at svare for ilingeri.dk før det vil fungere.
Det har jeg så prøvet nu. Tror jeg. Jeg satte ilingeri.dk til at redirecte til www.ilingeri.dk. www.ilingeri.dk redirecter endnu engang videre til sites.shoppinnet.com.
Det virker ordentlig, og kommer så hen til sites.shoppinnet.com, men den påstår stadig, at domænet ikke peger hen til shoppinnet. Hvordan gør jeg? Nogen der kan kaste lidt lys på sagerne? :)
Vh Jonas.