Jeg har i længere tid haft fornemmelsen af at opgaveudbyder oftest vælger den laveste pris. Det synes jeg oprigtigt er synd og skam. Hvis det er fordi budgettet er meget stramt, så er det selvfølgelig forståeligt - men resultaterne udebliver mange gange og begge parter står tilbage med en flad fornemmelse af ikke at have leveret og modtaget tilfredsstillende. Hvordan løses dette så? Det kan det nok ikke ved et trylleslag, da det er op til den enkelte at værdisætte det produkt de skal have hjælp til at få lavet, hvadenten det drejer sig om et nyt logo, hjemmeside osv. Grundlæggende skal folk SE værdien i processen. Konceptudviklingen, den faglige rådgivning, signalværdierne koblet op på budskaberne som skal visualiseres osv. Og det er klart, at den del er inkluderet i de priser der lægger højere end 300 kr for et logo :) Jeg har ikke lyst til at underbyde alle og enhver blot fordi chancen for at få tilbudt en given opgave er forøges. Det handler i høj grad om faglig stolthed og kundetilfredshed. Derfor har jeg tænkt på, hvordan opgaver altid udbydes og komme med et alternativ til dem, der ganske fair blot har et stramt budget til en given opgave. For at tage udgangspunkt i en logo-opgave, så er det jo som regel antal af udkast til at starte med og herefter korrekturgangene der gør, at prisen kan være 4-5000 DKK for et godt gennemarbejdet et af slagsen. Men skal man gå glip af den fagligt dygtige grafiker eller lign. blot pga stramt budget? Næh, det synes jeg ikke. Derfor foreslår jeg at I nu kan skrive til mig, hvilken type opgave I har der skal laves, og hvad jeres budget til det er. For herefter kan jeg komme med et bud på hvor mange korrekturgange (for at blive i logo-opgaven) og udkast du kan få indenfor budgettet. På den måde konkurrerer vi på faglig dygtighed indenfor et budget, i stedet for at alt handler om at finde den studerende der gerne gør det for 200 kr, og så starter underbydningslavinen ellers igen. Jeg håber det gav mening, og så håber jeg ellers at høre hvilke opgaver I kunne tænke jer at få udarbejdet til hvilket budget, og så skal jeg hjertens gerne give jer et bud på antalt korrekturgange, antal udkast, antal SEOord eller hvad I nu har brug for. Rigtig god aften, allesammen. Og tak til Amino for den gode stemning, der som oftest er herinde :) Mvh David dmeGraphic.dk |
Nu har jeg et par gange prøvet freelancer og har valgt den billigste. Når jeg har gjort det skyldes det at de dyrere bud ikke formår at forklare hvor deres merværdi er. Oftest har det været de samme par linjer og så bare 3 gange dyrere. Hvordan skal man kunne vælge en person ud fra sådant et udgangspunkt. For mig virker det enormt useriøst at skrive sådanne korte bud, tilmed med en dyrere pris end nogle af de ofte unge og billige.
Som køber er man jo ikke tankelæser og kan ikke vide andet end det der skrives i bud. Jeg er endda normalt slet ikke lavpris jæger, men foretrækker value for money. Problemet er bare at jeg ikke ser value for money i de dyrere bud jeg får, fordi de er så ugennemtænkte.
Håber du kan bruge mine erfaringer.