Skal køb af anden virksomhed afskrives?

Jeg har kigget lidt og tænkt på måske at købe en internet webshop. Den er til salg herinde for 100.000kr og for de penge overtager man internet sitet og alt hvad der hører med når man søger efter den mm. Intet lager, kun navnet, omtalen mm.
Mit spørgsmål er så om disse penge skal afskrives over en årrække eller om de kan straksafskrives?

Hej Gummihest

Jeg går ud fra, at der er tale om, at du køber en egentlig webshop direkte, dvs. du køber alle aktiverne, og at der  ikke er tale om et indirekte køb af en webshop ved at du køber et selskab, som ejer en webshop. Hvis du køber et selskab, kan du ikke afskrive på købesummen.

Martin har ret i, at det praktiske udgangspunkt, når man køber nogle luftige immaterielle aktiver, er at købesummen bliver behandlet som goodwill (da mange i praksis bruger goodwill, som den kasse de kaster aktiver over i, som de ellers har svært ved at sætte et mærkat på (ofte kaldet residualen) og goodwill afskrives med 1/7 p.a.  af anskaffelsessummen). Skatteretligt er behandlingen af immaterielle aktiver meget vanskelig at håndtere, og der er mange muligheder og faldgruber, og der er rigtigt mange punkter, hvor retsstillingen fortsat er uklar, herunder navnligt hvor grænsen går mellem forskellige typer af aktiver.

Det teoretiske udgangspunkt er, at betaling for goodwill er betaling for kundekreds, forretningsforbindelser og lignende. Som du beskriver den virksomhed du overvejer at købe, kan man godt overveje om du ikke i virkeligheden betaler for noget andet (og mere) end blot kundekreds, forretningsforbindelser ol.  Der kan f.eks. være tale om betaling for varemærke, know how (en særlig fremstillingsmetode), i teorien kunne der være tale om patenter,  der  kan måske også være tale om EDB software mv.

I forbindelse med en aktivhandel skal køber og sælger fordele anskaffelsessummen på de forskellige typer af aktiver goodwill, Know how, varemærke, patenter, software mv.  Udgangspunktet er, at der (for både køber og sælger) sker beskatning af aktiverne i henhold til den aftalte købesumsfordeling, men Skat har ret til at efterprøve (og evt. tilsidesætte) parternes fordeling.

Udgangspunktet for immaterielle aktiver er, at sælger skal indtægtsføre hele salgsprisen når der er indgået en endelig aftale om et salg og køber kan afskrive med 1/7  om året. Men for de forskellige typer af aktiver findes forskellige særregler.

For køber er det f.eks. muligt at straksafskrive betaling for know how, patenter og EDB software. Så ved køb af immaterielle aktiver kan det være umagen værd at interessere sig for hvordan købesummen i henhold til aftalen fordeles på de forskellige aktiver. I den konkrete sag hvor den samlede købesum er 100.000 kr., er det nok ikke umagen værd at bruge megen energi (endsige rådgiver kroner) på at analysere de købte aktiver og lave en korrekt købesumsallokering, hvorfor hele købesummen let havner i kategorien goodwill, hvilket ofte strengt taget vil være forkert.

For sælger kan det også have betydning, hvilken kategori de enkelte aktiver falder ind i. I disse tider kan det være vanskeligt for køber at skaffe finansierieng til hele købesummen, hvorfor en mulighed for at få enderne til at mødes kan være, at sælger accepterer en udskudt betaling af en del af købesummen ved at udstede et sælgerpantebrev/lån. I så fald er det lidt ærgerligt for sælger, at skulle betale skat af en gevinst han endnu ikke har set i form af cool cash. Beskatning ved aftalens indgåelse (uanset at pengene først falder flere år senere) er det skatteretlige udgangspunkt. Men for visse typer af handler er der for sælger mulighed for at udskyde beskatningen indtil han har fået penge til at betale skatten.

Dette gælder f.eks. i forbindelse med salg på kredit af patenter, ophavsret til kunstneriske værker, ret til mønster, varemærke eller know how (men ikke goodwill). Hvis man sælger denne tyoe aktiver kan sælger vente med at indtægtsføre salgsprisen indtil den faktisk modtages (Dvs. en del af salgsprisen skal med i den skattepligtige indkomst i det år hvor pengene modtages). Dette kan være en fordel  for sælger, som køber evt. kan udnytte til at presse prisen på denne type aktiver.

For andre aktiver f.eks. goodwill er der også mulighed for at løse problemet med, at man risikerer, at få en skatteregning før man har fået penge til at betale skatten. Dette kræver, at man indgår en salgsaftale, hvor betalingen sker i form af en løbende ydelse, som gør, at den endelige salgspris er ukendt, enten pga. usikkerhed om ydelsens størrelse eller løbetid. Ydelsen skal løbe ud over aftaleåret og det er efter praksis et krav, at der sker mindst 2 reguleringer/betalinger.

Et eksempel på en sådan løbende ydelse kan være at man sæger et aktiv for xx plus 10% af overskuddet de næste 3 år. Udgangspunktet er, at parterne skal kapitalisere den forventede værdi af retten til 10% af de næste 3 års overskud og sælger skal i salgsåret beskattes af den kapitaliserede værdi. Det er dog muligt (efter begæring), at få henstand med at betale den del af skatten som relaterer sig til den løbende ydelse, indtil man modtager betaling, dog således at hele den modtagne betaling forlods går til at betale, den skat som er beregnet i salgsåret, men som man har fået henstand med at betale.

Så konklusionen er, at der kan være god grund til at overveje hvordan en købesum skattemæssigt skal fordeles i en virksomhedshandel. Men i en handel til 100.000 kr. er det ikke umagen værd, at bruge mange rådgiver kroner på den øvelse.

Med venlig hilsen

Esben Christensen
Rådgivningsfirmaet Esben Christensen
www.esbenchristensen.dk