Det er et forholdsvis kendt fænomen hos erfarne i branchen, at der bliver omsat alt for lidt på helt almindelig kundevolume. Broderparten af omsætning - i langt de fleste selskaber - kommer fra 'autoships' eller en given egenomsætning på et minimalt spektre af kunder.

For langt de fleste er det en større opgave at løbe kunder op - samtidig stiller det høje krav til kontinuerlig opfølgning for at bibeholde de givne kunder. Et arbejde der hele tiden forstyrres af andre input: nye spændende produkter eller at det behov man skaber for kunden ophører eller bliver minimeret (især ved kosttilskudsprodukter).

I andre selskaber er der omvendt meget høje krav til egen-volume/egen-omsætning - typisk bundet op på kvalifikationer.

Det gør ikke arbejdet med finde og opretholde kunder nemmere.

Derfor bliver 'drømmen' om ægte residual income (gentagen passiv indtægt) også noget af en udfordring i praksis. De fleste søger derfor muligheder hvor egen-omsætning og kvalifikationer nogenlunde passer nede i et rimeligt forbrug, således at man søger at skabe et netværk af en række forhandlere/team-members som handler til eget forbrug og et meget minimalt antal kunder for dermed at arbejde mod en passiv indtægt fra netop forhandlere som køber produkter 'fordi de skal'.

Men mange falder fra - fordi eget forbruget bliver for omkostningstungt eller fordi det at finde og opretholde loyale kunder (som kan 'finansiere' egen-omsætning/kvalifikation) er svært.

Samtidig er et netværk sårbart for nye produkter, nye muligheder - dvs. netværket flytter fokus til andre produkter som dermed i langt de fleste tilfælde har negativ indflydelse på omsætningen.

Hvad er dine tanker / erfaring i denne sammenhæng?