Jeg og en god ven har besluttet at oprette et interessentskab sammen. Vi er særdeles gode venner, og brænder meget for vores fælles projekt.
Men jeg har nogle overvejelser vedr. lederrollen(erne), som uvægerligt vil opstå af sig selv. Jeg føler meget, at hvis det hele skal gå godt, er det mig der er nødt til at have overblikket. Min ven er intelligent og dygtig, men har hang til ikke at have sans for detaljerne. Jeg har følelsen af, at hvis tingene skal gøres ordentligt, er det mig selv der skal gøre det, eller i hvert fald sige hvad der skal gøres. Jeg mærker tydeligt, at min ven har problemer med når jeg forsøger at tage styringen, fordi "vi helst skal være lige om det hele". Med nogle mennesker har jeg det sådan, at jeg ved, at hvis jeg beder dem om en tjeneste eller noget de skal gøre, gør de det til UG kryds og slange. Men sådan har jeg det desværre ikke med omtalte ven. Til gengæld ved jeg, at hvis han tør tage mine beslutninger for gode varer, vil det hele gå gnidningsfrit. Jeg føler ingen trang til at have "magt" over min ven, men jeg har måske nogle højere standarder, som jeg føler jeg må håndhæve. Mindst af alt, ønsker jeg, at vores venskab skal ryge som følge af forretnings-partnerskabet.
Nogle spørgsmål kunne være:
1) Hvor går grænsen mellem venskab og forretnings-partnerskab? 2) Skal man være "lige gode om det hele"? 3) Er der nogen der har gode/dårlige erfaringer med ven- og forretnings-partnerskab?
Det aller vigtigste er at I har gennemdiskuteret dette ordentligt. Hvis I allerede har problemer med dette nu, garanterer jeg at det kun bliver værre, hvis I ikke får 100 % klare linier.
Man må bare acceptere at nogler er bedre til general management og andre er idemagerne eller udførende parter.
Det er MEGET svært at starte noget som venner på sigt, men hvis I har mod på det så husk:
1. I er hinandens partnere, ikke fjender. Du er måske nok stærk i nogle ting, men han er helt sikkert bedre end dig til andre. Udnyt hinandens kompetencer og tænk i kompetencer frem for "magt". 2. Lav en anpartshaveroverenskomst så I er juridisk sikret, hvis det går galt. Kommer der først penge i det, så bliver selv det stærkeste venskab testet. 3. Få lagt en strategi med klare ansvarsområder - og held jer til dem frem for at mene, at I begge to er verdensmestre i alt. Sparring er godt, men ansvarsfordeling er nøglen. 4. Ros hinanden. Også når I får medarbejdere, for sidder man to venner i ledelsen, så bruger man typisk al tiden på at rose de ansatte - og glemmer hinanden. Men alle har brug for ros.
Som leder skal man turde uddelegere ansvar. Hvis du ikke har tillid til at din ven gør det godt nok, hvorfor så indgå partnerskab?
Hvis du skal ind og rette på hvorledes han gør tingene kan i hurtigt gå sur i det.
Aftal hvem der har hvilke ansvarsområder, og aftal hvilke successkriterier der er på disse områder. Hvis i er enige om succeskriterierne, men han ikke opfylder dem, må man jo snakke om tingene.
Læs evt. "Syv gode vaner", især om dengang Steven gav sin søn ansvaret for at holde haven ordentlig.
Ja det er jo vise ord de andre kommer med. Jeg har personligt erfaret at man er ikke den bedste til det hele selv. Giv din makker en chance for at vise sit værd. Hvis man tildeles ansvar vokser man med opgaven, hvis du konstant holder et øje med ham føler han heller ikke det samme ansvar.
Mit råd som de andre også siger: Sæt jer ned med en kop kaffe, gå jeres virksomhed igennem punkt for punkt og skriv det hele ned. Resultatet skulle gerne blive en flot dokument hvor i jeres individuelle arbejdsopgaver ligger. Jeg er af den tro at der intet godt kommer af at ville kontrollere det hele selv...
Jeg vil gerne sige tak for dit svar (og til alle de andre i øvrigt). Jeg har haft stor glæde ud af at læse "Syv gode vaner" og er også i gang med "8. vane". Har du hørt om "9. habit - how to make friends in heaven"? (det var bare en dårlig spøg)
Bliv gratis medlem
Opret bruger