Vi takker alle der har brugt tid på at gå ind på hjemmesiden og kommentere.
Specielt takker vi Jesper og Anders for de forslag de er kommet med, vi har pt. fjernet border omkring toppen og gjort vores e-mail klikbart.
Med hensyn til tydeligheden af top-grafikken, går der nok et par uger indtil vi får rettet det.
Jesper - vi sender dig en PB i løbet af weekenden, så kan vi tage den derfra.
Anders – det er nogen gode spørgsmål du stiller, vi var i tvivl om vi skulle oplyse det på hjemmesiden, eller vente med at besvare dem, indtil dem der virkelig er interesseret, spørger om nærmere detaljer. Vi har selv oplevet, at for mange oplysninger på en hjemmeside gør det tungt for den ”almindelige” surfer. Derfor besluttede vi, at det var bedre kun at gå i detaljer når dem der virkelig er interesseret spørger.
Her kommer svarene til Anders' spørgsmål:
1. Hvordan er det med fødevarekontrol
Den 1. maj 2007 trådte en ny lovgivning i kraft, som betød at ALLE, der har med fødevarer at gøre skal være optaget i Næringsbasen, før var det ikke nødvendigt for
grossister, transportører og opbevarer af fødevarer. Så som du selv nævner, skal selv dem der kun har en slikautomat registrere sig i Næringsbasen. Udover registrering i Næringsbasen har Fødevarestyrelsen regler om indretning af lokalet, som de skal sige ok til, før man må gå i gang med at håndtere fødevarer. Det siger sig selv at jo mere bearbejdning og kontakt man kommer med fødevarer, jo flere regler og krav er der.
MEN det gør netop WonderPizza-automaten unik, man får en pizzaria på 2 kvm, uden al den bøvl med indretning af lokaler, opbevaring af fødevarer, medarbejdere, antal vask og så videre. Pizzaen kommer direkte fra WonderPizza Italien i færdige pakker med datomærkning og varedeklaration. Fra pizzaen bliver produceret i Italien, til forbrugeren sætter tænderne i den, kommer ingen i kontakt med pizzaen. WonderPizza DK modtager den færdigpakket, der bliver ikke bearbejdet, ompakket eller andet, WonderPizza DK opbevarer pizzaen, som den er modtaget i fødevaregodkendte frost/kølelagre. Vi håndterer opfyldning og rengøring af WP-automaten, så opstillingsstedet ikke bekymre sig om det.
Opstillingsstedet skal ikke bekymre sig om indretning, hygiejne o.lign., men kun på at registreret sig i Næringsbasen og få en Næringsbrev. Registreringen kan klares på under 5 min. på
nettet, hvis man har
Digital Signatur. Der kan læses mere på følgende hjemmeside
http://www.eogs.dk/sw21820.asp
2. Strøm
Erfaringer fra Norge og Sverige er at elforbruget
pr. mdr. er på mellem 200-500 kr., alt afhængigt af hvor mange pizzaer, der bliver solgt.
Når WP-automaten bare står og venter, er det kun køleren, der er i gang, derfor bruger den ikke så meget strøm, som man forventer. Grunden til, at det er nødvendigt med 400V er, når forbrugeren køber pizzaen. På det tidspunkt går ovnen i gang (Ja, det er en specielbygget og rigtig ovn, IKKE mikroovn) det betyder at den kun i de 90 sekunder pizzaen bliver bagt færdigt, har brug for de 400V, ellers er forbruget som en normal køleskab man har der hjemme.
3. Varedeklaration
Som nævnt ovenover, står varedeklaration på pakken. Men da forbrugerne ikke kan se pakken, er det nødvendigt at sætte en mærkat, med de samme oplysninger på WP-automaten, evt. ved siden af skærmen hvor forbrugeren skal vælge pizzaen.
Vi er glade for interessen, så hvis I har yderligere spørgsmål er I velkommen til at stille dem, vi vil med glæde besvare.
Vi håber der er andre der har kommentarer til hjemmesiden.