Hej alle,
TUSIND tak for jeres gode råd og vilje til at lufte jeres ideer i denne tråd - nu er jeg ikke den allermest aktive bruger herinde, men jeg føler nok, at denne tråd er den, der hidtil har givet "mest afkast". Så tak for det :-)
Jeg får ikke alt med, men jeg prøver.
@ Bjarke - tak for linket, det er YDERST brugbart, og vi håber meget på at et sådant udspil fra Facebook er på vej (omend, man som privat-person kan have sine betænkeligheder ved den slags).
Kan man blive affiliate hos Saxo?
Designet på Krydsord.dk bliver meget enklere når vi omstrukturerer siden i forbindelse med indførelsen af den omtalte betalingsløsning.
Flere har nu påpeget den lave "usability score”, eller i hvert fald oplevelsen af at siden sender for mange signaler og dermed forvirrer brugeren, og det er taget til efterretning. Forsiden vil komme til at se ganske anderledes ud.
@William – tak for dine kommentarer.
Det lyder som om du har haft kig på den gode Tim Ash, eller er jeg helt galt på den?
” Forsiden indeholder lidt mange forskellige skrifttyper/farver o. lign. - det giver mindelser om at komme ind i en butik med skilte til overflod. Husk at jo flere skilte, jo sværere er det at skille et interessant ud. Besøgende er først og fremmest interesserede i at komme til den opgave, der skal løses.”
Dine pointer er noteret, og jeg henviser hermed til ovenstående kommentar - vi rydder op i det :-)
”Mega lille ting: Til venstre for den blå smiley mangler et 'du' - jeg lader det være op til jer selv at regne ud hvor - så har I også en opgave :O)”
Tak for opgaven, og den er hermed rettet J
@ Jacob + Bjarke:
” Hvad med at lave nogle ranks, således folk kan dyste mod hinanden? Så kan man eventuelt sælge ting til brugerne i form af premium-medlemsskaber eller diverse gejl til profilerne.”
Det er skam allerede på vej, og vi glæder os helt vildt til at kunne præsentere brugerne for det :-)
@ Mikael – RIGTIG god pointe (tæller), som det kan undre, at vi slet ikke selv er kommet på, for det er jo oplagt, når man lige tænker over det ... vi overvejer hermed at lave noget lignende det, der bruges her på Amino (x besøgende siden midnat), hvis ikke vi ender med en af de nævnte standardløsninger, som umiddelbart også virker til at kunne bidrage med det, der skal til. Det er en super ide - tusind tak!
Blog. Vi overvejer om vi har ”nok på hjerte”, og herunder hvilken vinkel der kan lægges på en god og læseværdig blot på en krydsordsside. Vi er helt med på (ikke mindst) SEO-værdien af en blog, men mest af alt vil en interessant blog kunne give vores besøgende et stærkere tilhørsforhold. Så – noteret :-)
Vi, her på kontoret, er ret overbeviste om, at du her:
” jeg ville lade annoncør komme af sig selv fordi man beviser man har en velbesøgt hjemmeside , tallet på siden det er viser det er et godt velbesøgt hjemmesiden så koncentrerer jer om siden , det skal nok komme af sig selv ”
Rammer sømmet på hovedet, og i hvert fald har vi besluttet os for at støtte denne "trosretning" ... så ved hjælp af synlige tællere vil vi fremadrettet have en tro på at annoncører nok skal komme til os.
@ J. Deleuran
” jeg tror man skal passe på med at klistre siden til med annoncer, for det første skæmmer det siden, og for det andet klikker folk ikke alligevel.”
Vi er helt enige, og vi vil – som konsekvens af de ting, jeres mange gode var har fået os til at tænke på – tilstræbe at lave et meget mere ”clean look” på Krydsord.dk, og der vil således heller ikke være en overvægt af reklamer på siden.
Vi synes, du har rigtig mange gode ideer i dit indlæg, og det lyder til, at du vil kunne udgøre en glimrende hjælp for sådan nogle som os. Vi har hermed noteret os at vi evt. vil vende tilbage til dig på et senere tidspunkt, da det – som du også, i hvert fald indirekte, er inde på – er super vigtigt, at vi får os en ordentlig strategi med fokus på retention osv. Deraf kan det meget vel være, vi tager fat i dig, når vi er kommet om på den anden side af integrationen af betalingsløsningen samt omlægning af designet på forsiden mm.
Tak til alle - og kom endelig med flere kommentarer, hvis I har ligget vågne i nat, fordi I bare ikke kunne slippe krydsordstankerne :-)
God weekend til alle når I når dertil - og endnu en gang tak!
Nicolai