Jeg er momsregistreret, og har følgende spørgsmål ift. den årlige selvangivelse til SKAT, som jeg laver i fællesskab med min revisor: Når jeg køber kopipapir, kuglepenne, kuverter, adresselabels, papkasser til forsendelse af varer, papirclips, plasticlommer etc., som jeg alt sammen bruger i mit firma, skal revisoren så opdele dette i mere end en kategori overfor skat? Eller hedder kategorier, hvori ovenstående emner hører til, overfor SKAT blot "kontorartikler" eller lignende? På forhånd tak. |
Ja, normalt hedder kategorien blot kontorartikler.
Man kan godt vælge, at f.eks. emballage til forsendelse bogføres på anden konto, feks emballage eller lign under vareforbrug, men det kommer an på hvor stor omkostningen er i dit regnskab.
Skat ser ikke så meget på, hvilken konto det er bogført på, mere om der fradragsret og om der er trukket moms fra hvor der ikke er fradragsret m.v.