Som nogen skriver, skal du have lavet dig et logo, som repræsenterer sitet bedre (du siger bare til, og jeg hjælper gerne :)). Derudover er der dimensionerne. Du kan sagtens gøre sitet bredere og lade det fylde noget mere. Jeg ville også få lavet en ordentlig topgrafik, som gør det hele lidt mere lækkert. Det lyder måske åndssvagt, men et lækkert og funktionelt design giver mere troværdighed... og dermed mere salg for dig.
På forsiden ville jeg helt sikkert smide en slider på med gode billeder fra de hoteller, du kommer til at samarbejde med (er du rigtig fræk og med på beatet, dropper du en solid baggrundsfarve til fordel for en fullscreen baggrundsslider).
Kasserne på forsiden ville virke grafisk bedre, hvis du gav dem forskellige farver i et komplementerende farveskema (bordeaux er en meget markant farve i så mange kasser).
Og sidst men ikke mindst skal du selvfølgelig have en kontaktformular på siden, hvor du også kan vælge, hvad henvendelsen til sitet drejer sig om, så den kan ende det rigtige sted.
Det var vist det i denne omgang :) Held og lykke med sitet.