Det ville gøre siden mere levende og interessant, hvis i på forsiden fremhævede et par af jobopslagene. Altså, i stedet for kun at have en liste i højre side, så smid de to eller tre seneste jobs ind i nogle spalter i midten, hvor i så viser et udsnit af selve jobopslaget. Når man søger job, så er jobbets beliggenhed særdeles relevant, derfor er det oplagt at nævne stedet i joboversigterne, så man ikke skal klikke sig ind på selve jobopslaget, blot at konstatere at det er i den anden ende af landet. Målgruppen må jo siges at være den yngre del af befolkningen, derfor er det oplagt at have et rss-feeds med de nyeste jobopslag. Som en sidste ting, så bør i måske overveje selve navnet. Når jeg hører navnet Studiezone, så tror jeg umiddelbart at der er tale om et website hvor man kan finde hjælp til lektierne m.m. Navnet indikerer ikke rigtig at der er 100% fokus på studiejobs. /Mads |
Ser at du har været aktiv på amino.dk, efter at jeg har stillet dig samme spørgsmål to gange. Så jeg går ud fra, at du ikke er interesseret i at besvare mit spørgsmål, som nu er en uge gammelt, i en tråd du selv startede.
Årsagen til at jeg gerne ville vide hvor du angiveligt har købt de stillingsannoncer er, at jeg blev lidt overrasket over at genkende mine kunders navne over alt på din portal.
Og siden du stadigvæk ikke har besvaret mit spørgsmål efter en uges tid. Så har jeg valgt at kigge lidt nærmere på din portal. Og jeg kan konstatere at du enten har købt de stillingsannoncer fra nogen der har kopieret dem fra min portal, eller også har du selv kopieret dem fra min portal, Studiejobs.dk
Specielt denne annonce er nem at sammenligne:
Studiejobs.dk:
http://www.studiejobs.dk/a_studiejobs/annonce.asp?jobid=2220
Studiezone.dk
http://www.studiezone.dk/vis_job.aspx?id=34
Og mit bud er, at du har været inde og kopiere fra min portal. Samtlige af dine 10 annoncer findes 100 % identiske på min portal. Og ud over det så har du nøjagtig samme valgmuligheder under "Område/landsdel", som der er på Studiejobs.dk (Iøvrigt et udvalg af områder som er lidt specielt sammensat: Esbjerg, Fredericia, Frederikshavn, Helsingør, Herning, Hillerød, Horsens, Kolding, København, Odense, Randers, Roskilde, Silkeborg, Sønderborg, Vejle, Viborg, Ålborg, Århus, Hele Danmark, Øvrige)
Og så har du pudsigt nok også valgt at have præcis 16 mellemrum bag ved navnet Frederikshavn, for at ændre udseende på menuen. Igen 100 % identisk med menuen på Studiejobs.dk. Så det ser ud til at du har lavet mere end blot Copy & Past af stillingsannoncer

Jeg har skam intet imod at du har valgt at kopiere opbygningen på Studiejobs.dk! Men vil du venligst lade være med at kopiere stillingsannoncerne?
Jeg bliver jævnligt kontaktet af annoncører, som er lidt fortørnede over at finde deres opslag alle mulige mærkelige steder. Ofte i forbindelse med at studerende retter henvendelse. De fleste af annoncørerne ønsker selv at bestemme hvor deres annoncer og kontaktoplysninger skal vises.
Så drop det venligst, og fjern de annoncer hurtigst muligt fra din portal. Og hvis du fremover ønsker at kopiere noget fra min portal, så kontakt mig venligst først, ok?