Godmorgen derude. Jeg går ud af folkeskolen til sommer næste år, og jeg overvejer om jeg har lyst til at tage til udlandet derefter, både for en oplevelse og en pause fra skolebøgerne. Jeg har selvfølgelig tænkt mig at arbejde samtidig. Jeg er rimelig godt hjemme i at arbejde i wordpress, og regner dermed også at det er noget med hjemmesider, jeg skulle arbejde med. Er der overhovedet muligt? -Ronnie |
Hej Ronnie,
Danmark bestemmer ikke, om du må arbejde i udlandet, men i visse tilfælde kan der på forskellig vis blive noget med Skat (i Danmark), men det er en helt anden snak.
Der er omkring 200 lande i verden, om end FN og Danmark anerkender lidt færre, men det er sagen ganske irrelevant, da det er landets egne love, der er afgørende.
Når du spørger, om du må arbejde i udlandet, så spørger du med andre ord om reglerne for omkring 200 lande.
Det er et spændede projekt, som du har gang i som 16-årig, men du skal nok fortælle en smule mere. Taler vi om EU, USA, Indien, Kina eller Thailand?
De fleste, som arbejder med Internet, vil nok bare rejse til pågældende land på et eller andet visum og så arbejde fra hotelværelset/lejligheden, selvom det kan være en gråzone i nogle tilfælde. Og i så fald skal du beskattes i Danmark.
Hilsen, Robert