Hej Alle her på Amino Jeg sidder og kigger på at lave et ltd som holding selskab, men har lige lidt generelle spørgsmål til hvordan erhvervslivet ser et ltd. Hvis man har en dansk filial af et LTD, hvordan er det så med fx lån fra butikker i dk, købe noget på afbetaling, er det stadig muligt? På forhånd tak. Mvh Heine |
Heine,
Det sidste først, Amino er til tider meget langsom. Det er dog blevet bedre end for et par ugers tid siden, så det går den rette vej.
Mht til dit Ltd. så er der betydelig forskel på om du vil bruge et Ltd. som holdingselskab eller som driftsselskab, forstået sådan at du driver din forretning i DK gennem et fast driftssted af Ltd'et. Det karakteristiske ved et fast driftssted/filial er at det ikke - hverken civilretligt eller skatteretligt - har egen rets- eller skatteevne. Med andre ord er det ved filialvirksomheden Ltd'et som hæfter for evt. kreditter med mere.
Jeg har aldrig selv opereret igennem Ltd'er så jeg ved ikke hvordan det forholder sig i praksis men jeg vil tro at de fleste (opmærksomme) forhandlere mv. vil være mere tilbageholdende med at yde kreditter. Med et DK ApS ved man jo hvor meget minimumskapital der er indskudt. I et Ltd. kan det være helt ned til bare 1 GBP.
Kører du Ltd'et som holdingselskab for dit DK ApS bør det ikke give de store problemer al den stund at forretningerne handler med ApS'et og ikke Ltd'et. I princippet har forretningerne ikke behov for at vide hvem der ejer ApS'et. Men hvis du blot vil bruge Ltd'et som holdingselskab og ikke agter at føre penge i "skattely" og ikke har nævneværdige konkurrencehensyn at tage i betragtning så ser jeg ingen grund til at bruge et selskab på kanalørerne. Der er mange andre jurisdiktioner inden for EU der kan det samme.
/Banditten