Jeg og en kammerat er i gang med et nyt (spændende) projekt. Vi er begge selvstændige i forvejen, men vi vil gerne etablere det nye projekt som sit eget firma, som vi så ejer i fællesskab. Det ideelle for os var nok et ApS, men der er slet ikke behov for 125.000 kr. for at sætte firmaet i sving (og så kan vi måske godt finde en enkelt tør plet, hvor 125 kilo vil gøre mere gavn ![]() Vi overvejer et I/S, men hvordan ligger det præcist med hæftelsen? Jeg er klar over, at vi hæfter solidarisk i firmaet. Hvis nu min makker går konkurs, kan hans kreditorer så gøre krav i vores fælles I/S. Og når det så er tomt - kan de så komme efter mig for at hente resten. Og rent praktisk - hvordan opretter man et I/S? mvh Hans |
I/S eller hvad
Registreringsblanket: http://webregforum.pro.dir.dk/log/eogs/library/startblanket-revideret2-prod-maj06.pdf |
Så længe af I begge er privat-personer, enkeltmandsvirksomheder eller I/S, som deltager i jeres fælles I/S, hæfter I med alt hvad i ejer. Den eneste måde at begrænse hæftelsen, er vha. et selskab. eks. ApS eller A/S Så hvis du selv har et selskab, så mener jeg, at du lade det være den deltagende part i jeres fælles I/S. Så hæfter du ikke personligt. Så svaret på dit spørgsmål: Ja, hvis din makker går konkurs, og din part i jeres fælles I/S ikke er via et selskab, så kan kreditorerne gøre krav i alt hvad du ejer. |
Alt om både i Danmark
Jeg er hverken advokat eller økonom (Det går der lige 2 uger før jeg kan kalde mig) men jeg er ret sikker på det er sådan vi har lært det. |
Se denne artikel: Der står bl.a. "Ved den solidariske hæftelse skal der skelnes mellem virksomhedens kreditorer og interessenternes private kreditorer. Virksomhedens kreditorer vil kunne gøre deres krav gældende i såvel virksomheden som i alle interessenternes private formuer, medens interessenternes private kreditorer alene vil kunne kræve interessentens forholdsmæssige ejerandel udbetalt. En interessents private kreditorer kan derfor ikke erklære et interessentskab konkurs, men alene personen. Det må derfor anbefales at finde medindehavere med stabil økonomi, således at interessentskabets likvider ikke skal belastes af udbetaling af ejerandele." Der kan altså gøres krav i I/S-et men ikke i din personlige formue/øvrige aktiviteter. Med hensyn til muligheden for at et ApS (eller A/S) ejer en del af I/S-et kan det sagtens lade sig gøre. Men nogle af de fordele, man har ved et I/S, f.eks. at det er frivilligt om regnskabet skal revideres, forsvinder hvis ikke I/S-et er ejet af privatpersoner men af selskaber. Så bliver det hele faktisk mere indviklet end at starte et ApS. |
|
|
|
|
|