Hvad nu hvis drømmen blev til virkelighed...

Drømmen om Projekt-Nyborg:

Tænk hvis byens borgere tænkte på at fremme deres kommune, for at kunne gavne dem selv i sidste ende. Uanset alder, køn eller arbejdsmæssige forhold, med interesse for velfærd og økonomisk fremgang som fællesnævner. Hvad nu hvis Nyborg havde et samlingssted for folk der ønsker at bruge deres kunnen og talenter på at hjælpe andre. Tænk hvis der fandtes en virksomhed, som gav små iværksættere og ide-stærke folk, mulighed for at få udviklet deres projekter, så der kan komme flere jobs og der kan arbejdes på at skabe et bedre miljø i lokalsamfundet. Hvis lokale investorer kunne gå ind på Projekt-Nyborgs hjemmeside og læse om byens iværksættere og projekterne og investerer i egen kommune, frem for at lægge penge udenbys eller sågar i en udenlandsk virksomhed. Hvad nu hvis unge mennesker fik muligheden for at melde sig til forskellige projekter, som overordnet har et socialt gavnende grundlag og i samarbejde med erfarne ”voksne”, få en ide ført ud i livet. Projekter hvor målet er det vigtige for virksomheden og de socialt udsatte, men selve rejsen fra teori til praksis, lærer de involverede grundlæggende ting i en udviklingsproces, blandet med socialt og miljøvenligt arbejde. Tænk hvis byens erhvervsliv i fællesskab med kommune og skoler, kunne se en fordel ved at samarbejde med hinanden og byens borgere. Hvis alle disse ting blev samlet i Projekt-Nyborg, så kunne der dannes en fælles front, en front med et mål – Gør byen til et bedre sted at bo.

Hvis en sådan virksomhed/organisation, fandtes i flere kommuner i landet, kunne disse by projekter blive samlet under et tag der hed Projekt-Danmark. Mulighederne ville være utallige, begrænsningerne ville være få og udbyttet ville være uden sammenligning. Jeg ved at der er flere folk som mig, som ønsker at sted hvor de kan arbejde med egne ideer og selv bestemmer hvor meget de ønsker at engagere sig og ikke er tvunget til at komme hvis interessen en dag skifter. Tænk hvad der ville ske hvis uheldige unge, evt. med en straffet baggrund, kunne føle sig nyttige og velkomne og fik mulighed for at arbejde med spændene projekter, som gavner en hel by. Tænk hvis det lykkedes dem og succesoplevelserne gav dem lysten og viljen til at vælge andre veje end de kriminelle løbebaner. Hvad ondt kunne der ske ved et fælles forbund der kunne være med til at forme byens og landets velvære og fremtid. Tænk hvis jeg fandt opbakning og ressourcer til mit projekt. Ville du så tage del?