Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

I/S-kontrakt

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Fra Aarhus
Tilmeldt 6. Oct 05
Indlæg ialt: 79
Skrevet kl. 17:47
Hvor mange stjerner giver du? :
Hola Aminos!

 

Jeg står og skal til at stifte et I/S med en kammerat, og i den forbindelse skal vi naturligvis have underskrevet en kontrakt. Nogen der ligger inde med en kladde? Eller ved hvor man kan finde en? Hvis jeg kan undgå at smide en røvfuld penge efter en advokat vil jeg gerne undgå det.

 

Mvh

Kasper Saugmann

Tilmeldt 22. May 07
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 18:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej, nedenstående er et link jeg har kopieret fra en anden tråd. Du bliver dirigeret videre til en anden hjemmeside, da linket ikke er opdateret. Her kan du så finde et eksempel på en anpartshaveroverenskomst og selvom det ikke er et aps I vil lave, er det sikkert samme sag omkring sikringen af hinanden.

Jeg tror ikke det er en god ide at undgå en advokat i den her forbindelse (havde selv overvejet det en stund). Når man læser de andre tråde der er på det her område og tænker sig lidt om, kan man ret let forestille sig at 10.000 dask er fint givet ud....desværre.

Selve spillereglerne skal I selv definere og det er her jeg selv har en interesse i at følge den her tråd, for der er virkelig meget man kan forestille sig, der skal stå i en sådan kontrakt og dernæst vil en advokat så kunne skrive den på den der smarte måde, så de "holder i retten". Det bliver altså billigst hvis I på forhånd har lavet et stort stykke af arbejdet.
http://www.erhverv-lolland-falster.dk/log/Mediearkiv/anpartshaveroverenskomst.doc

 

 


Fra Aarhus
Tilmeldt 6. Oct 05
Indlæg ialt: 79
Skrevet kl. 18:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Tusind tak for svaret - lige hvad jeg ledte efter.
Tilmeldt 22. May 07
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 18:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen. Jeg snuppede et par linier mere fra tråden. Der var en, som forsøgte at opsummere de væsentligste punkter i overenskomsten - han fik lidt tæv for det, men vi kan da starte med de her og se hvad man kan virde ud af dem:


 



  • Hvordan kan man komme ud af selskabet? (Skal de købes ud? Til hvilken pris?)
  • Hvor meget arbejder er hver part forpligtiget til at ligge i det?
  • Hvad sker der hvis arbejdsfordelingen bliver ulige? (aflønningen kan evt. også være ulige)
  • Hvad sker der hvis overenskomsten ikke overholdes?


Mht pkt 2 - hvor meget arbejde hver part er forpligtet til at ligge i det, er det nok her man let kan komme til at lave gnidninger i det daglige og jeg gad altså godt høre hvordan andre aminoer har skrevet sig ud af det her pkt.?

 

Det kan jo være svært at måle arbejdsindsats, f.eks tid kontra værdien af arbejdet. Personligt har jeg taget den stilling at det skal gøre lige "ondt" på alle parter, hvis der ikke lægges arbejde nok i virksomheden, forstået på den måde at hvis vi skyder lige store summer ind som startskapital, har vi sikkert også lige store interesser i at få bixen til at blomstre.

 

Hilsen

Tilmeldt 6. Mar 07
Indlæg ialt: 36
Skrevet kl. 23:08
Hvor mange stjerner giver du? :


HUSK I/S'ets største fare er den personlige hæftelse for selskabets gæld:



Hvis I/S'ets aktiver ikke kan dække/betale hele selskabets gæld, så hæfter du personligt med hele din formue - og kreditorerne kan frit vælge, hvilken interessent de først vil kræve pengene af - hvis de f.eks. kræver kr. 100.000 af dig - er det dig, der bagefter skal ud og hente 50.000 kr. af din medinteressent, hvis han altså har disse penge.



Det svære ved blot at kopiere en interessentskabskontrakt - er at kontakten skal tilpasses I to interessenteres situation - Det er ekstremt vigtigt at have styr på f.eks. hvilke kontrakter en interessent må indgå på egen hånd - og så stole på, at interessent ikke overtræder denne fuldmagt. Sikre sig pligt til at tegne uarbejdsdygtighedsforsikringer, livsforsikringer m.v..



Mit personlige råd er, at du skal have 100% tillid og tiltro til den du laver et I/S med - og hvis du laver et I/S så gør dig selv den tjeneste at få lavet en kontrakt, hvoraf det helt klart fremgår, hvordan I skal forholde jer hvis f.eks. en interessent ikke længere ønsker at være med i virksomheden - den udtrædende interessent hæfter personligt for I/S'ets "gamle" gæld. Det er også vigtigt, at interessenterne ikke blot ved siden af kan drive konkurrende virksomhed.



 

Det vil formentlig koste mellem 5-10.000 kr. at lave en interessentskabskontrakt til dig.



 


Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 11:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 27-05-2007 17:47:15 Forfatter:Kasper S
Hola Aminos!


Jeg står og skal til at stifte et I/S med en kammerat, og i den forbindelse skal vi naturligvis have underskrevet en kontrakt. Nogen der ligger inde med en kladde? Eller ved hvor man kan finde en? Hvis jeg kan undgå at smide en røvfuld penge efter en advokat vil jeg gerne undgå det.


Mvh

Kasper Saugmann


 

Medmindre det er en bolsjeforretning I skal starte hvor I ikke forventer at tjene synderligt mange penge vil jeg sige lige som Duke. De penge til en god advokat er givet godt ud.   

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Fra Kolding
Tilmeldt 27. Mar 07
Indlæg ialt: 81
Skrevet kl. 15:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Kasper S

God tråd og enig i konklusionen, få lavet et oplæg med din forretningspartner og få en advokat til at stille alle de skarpe supplerende spørgsmål til jeres oplæg og herefter færdiggøre det. Prismæssigt må det kunne klares for mellem 3-7000 dkk, eksl moms, forudsat at i har været et katalog af emner igennem på forkant.

Ring  eller mail evt hvis I vil gå videre og leder efter en advokat.

mvh Jon jst@lett.dk , 82282032

Jon, jst@lett.dk, tlf 82282032
Tilmeldt 22. May 07
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 16:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej

Mht det Jon siger, kunne jeg netop godt tænke mig at der blev lavet et sådant "katalog" med punkter, der skal overvejes og gerne med inddragelse af nogle eksempler, der viser hvad andre har skrevet i deres overenskomst.

Det er som om det skal være lidt af en gåde, hvilke emner man skal huske.

 

Er der nogen bud på hvorfor det forholder sig sådan eller endnu bedre om der findes et "katalog" el lignende.

 

Mange hilsner 

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 01:21
Hvor mange stjerner giver du? :
Det du beder om er et katalog i form af checklister m.v. hvorefter folk ud fra dette kan lave deres egne overenskomster. 

Der er en ting at sige til det. Man kan ikke dele virksomheder, personer bag disse, og de problemstillinger de kommer ud i op i kasser eller i tipskuponer. Skal man lave fornuftige aftaler så kræver det individuel rådgivning. Det er ikke for sjov skyld at vi har advokater og rådgivere i dette land. Nogle vil formentlig sige at de bare tjener penge på  det, men hvis folk - ligesom os andre - så hvor galt det kan gå når iværksættere m.fl. selv begynder at agere rådgivere og advokater ville de nok komme på andre tanker.

Jeg har selv det princip at man "godt kan selv" hvis vi taler om enkeltmandsvirksomheder eller 100% ejede selskaber men lige så snart der er flere anpartshavere eller flere personer indblandet bør man have en advokat til at lave en anpartshaveroverenskomst.  

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)