Hej Lars,
Jeg har lidt forslag til hvad du kunne gøre...
1. Du kunne evt. starte en blog hvor du snakker om forskellige områder indenfor din branche, baseret på relevante søgeord.
Feks. kunne du på bloggen :
- lave videointerviews med nogle af dine dørmænd samt tilfredse kunder/referencer.
- Skrive om nyheder i branchen (både godt og dårligt). F.eks. hvis en dørmand har afvæbnet en hidsig gæst i weekenden eller lign. (evt. give din professionelle mening om hvordan situationen blev håndteret)
- opbygge en email liste med potentielle kunder.
2. Snak med festarrangører og lav en evt. samarbejdsaftale. F.eks. hver gang de arrangerer en fest for deres kunder og de anbefaler jeres service, får de en vis procentdel, eller et fast beløb eller lign. ?
3. Snak med trykkerier / flyerdesignere om at få dem til at henvise til dig når de laver en flyer for en kunde som skal holde et arrangement og du vil henvise dine kunder til dem for fremtidige trykopgaver.
Jeg har taget et kort kig på din hjemmeside og synes den virker fin ! Dog har jeg lige et par ting som måske ville kunne forbedre din konverteringsprocent :
- Du har et banner i bunden af siden (lige over footeren) med "Dørmænd til hele danmark" og jeres tlf nr. Det banner ville jeg rykke op i toppen af siden. For det første fordi det er præcis det du tilbyder (dørmænd til hele danmark) og det burde stå tydeligt i toppen af siden, og fordi den besøgende kan se jeres telefon nr klart og tydeligt uden at skulle scrolle ned. Du kunne evt. integrere dette banner i din header grafik ?
Du skriver at du laver alt i opsøgende salg, skriver salgsbreve og følger op på det... måske kunne dit materiale eller din teknik forbedres ? Prøv at spørg dem som vælger IKKE at bruge jer om hvorfor ? Tit kan dette spørgsmål i øvrigt gøre underværker : "Hvad kan vi gøre for at overgå jeres forventninger og tilføje jer til vores samling af glade kunder ?" .... lyt godt efter hvad de siger og hvordan de reagerer (kropssprog, fyldord m.m.)!
Det var hvad jeg lige kunne komme på...
mvh Thomas