Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Når en ansat ikke overholder opsigelsesperiode

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)
Tilmeldt 12. Apr 12
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 12:19
Hvor mange stjerner giver du? :

I den situation, hvor en ansat ikke ønsker at overholde sin opsigelsesperiode, har man så som arbejdsgiver ret til at lave løntræk for opsigelsesperioden?

Den konkrete situation: Ansat underskriver efter en uges oplæring ansættelseskontrakt. Efter to selvstændige vagter vil ansatte ikke længere arbejde på arbejdspladsen og ønsker heller ikke at møde op i opsigelsesperioden, som i dette tilfælde er en uge. Den ansatte går desuden hjem 3 timer før endt vagt. Dette sker dog med arbejdsgivers vidende og nødtørftige accept, da ansatte er opløst i tårer og ikke kan arbejde.

Jeg mener at have hørt, at man i sådan en situation må trække løn for opsigelsesperioden, hvor den ansatte ikke møder op. Men gør det sig også gældende for timelønnede? Der er ingen overenskomst. Hvor skal man lede efter reglerne? Har selvfølgelig prøvet fagforeningen, men der bliver ikke svaret...

Fra København
Tilmeldt 7. Jun 09
Indlæg ialt: 1662
Skrevet kl. 12:24
Hvor mange stjerner giver du? :

At den ansatte ikke 'vil' møde op er misligehold, men så vidt jeg kan høre har i en gensidig aftale om den ansatte stopper. Du udbetaler naturligvis ikke løn til en person der siger han/hun ikke vil komme på arbejde.

Folkeafstemning om Patentdomstolen

Tilmeldt 12. Apr 12
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 12:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Den aftale er jo kun gensidig, fordi man ikke kan tvinge en grædende og panisk ansat til at ekspedere kunder. Det ville da klart være at foretrække, at den ansatte blev opsigelsesperioden ud, men den ansatte har ytret, at det vil hun ikke. Men ja, opsigelsen er selvfølgelig blevet imødekommet, det er klart, ved ikke, om det er det, der menes med gensidig?

Jeg ved, at der i funktionærloven står, at den ansatte i opsigelsesperioden skal arbejde som normalt, men det er jo ikke en mulighed her.

Fra København
Tilmeldt 7. Jun 09
Indlæg ialt: 1662
Skrevet kl. 18:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Det jeg mener med gensidig er, at I nu er enige om at hun stopper øjeblikkeligt, selvom du havde foretrukket hun passer sit (tidligere) arbejde.

Hun har ikke nogen lovlig grund til fraværet, så hun misligeholder ansættelsesforholdet og du har ingen pligt til at betale hende løn for det.

Folkeafstemning om Patentdomstolen

Fra København
Tilmeldt 14. Dec 05
Indlæg ialt: 624
Fra  Teambuilding Skrevet kl. 18:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu er jeg ikke ekspert på området, men hvis medarbejderen ønsker at få forkortet sin opsigelse, og arbejdsgiver accepterer, så er det vel også en forkortelse af ansættelsesperioden. Medarbejderens opsigelsesperiode er jo for at hjælpe arbejdsgiveren, og ikke omvendt.

Nyt projekt: polterabend .  Eller prøv teambuilding.dk

Fra Randers
Tilmeldt 25. May 11
Indlæg ialt: 124
Fra  Købmanden på Boulevarden Skrevet kl. 20:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kristina.

I de kontrakter jeg har lavet til mine ansatte står der: Det præciseres at de første 3 måneder af ansættelsen betragtes som prøvetid og i denne periode kan opsigelse gensidigt finde sted med 14 dages varsel til en hvilken som helst dag. Jeg ved ikke om det også står i dine kontrakter, men i så fald er det kun de vagter hun skulle ha' haft de næste 14 dage der kan komme på tale.

Har du allerede udbetalt løn for hele perioden? Hvis ja, vurdér om du synes at beløbet er stort nok til at du vil bøvle med det. Du har nok bedst selv en fornemmelse af, om det bliver svært at få medarbejderen til at betale beløbet tilbage og som situationen er får du hende nok heller ikke til at komme ind og arbejde for pengene.

Hvis du ikke allerede har udbetalt noget løn, ville jeg betale hende løn for de timer hun har haft i oplæringsugen + de 2 vagter hun har haft og så den halve vagt hvor hun gik hjem. Så har hun fået løn for de timer hun har arbejdet. Du har ikke mistet noget på det, da du jo har fået arbejdskraft for pengene. Det er altid smadder ærgerligt når man lægger tid og energi i at lære en medarbejder op og så det viser sig at det ikke går, men sådan er det desværre nogen gange.

Jeg har selvfølgelig ingen anelse om hvordan din medarbejder tænker, men jeg kan ikke forestille mig at hun skulle forlange at få løn for vagter hun ikke har haft. Eftersom at I gensidigt er blevet enige om at hun skulle stoppe omgående.

Jeg synes at du har gjort ret i at lade hende stoppe  øjeblikkeligt. Ingen af jer har noget ud af at du trumfer igennem at hun skal blive opsigelsesvarslet ud.

Håber du finder ud af det.

Venlig hilsen

Anette

Viljen til at ville skaber evnen til at kunne

Fra Slagelse
Tilmeldt 9. Oct 06
Indlæg ialt: 2589
Fra  Tømrer - snedker virksomheden Koluda Byg Skrevet kl. 20:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Kristina S. Nielsen:
Har selvfølgelig prøvet fagforeningen, men der bliver ikke svaret...

Og det kommer selvfølgelig ikke bag på en.

Kan ikke forestille mig du skal betale løn, når personen bare bortbliver uden grund.

Fra Aarhus
Tilmeldt 18. Apr 08
Indlæg ialt: 64
Fra  MegaMerchandise.dk Skrevet kl. 20:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kristina, det korte svar er, at du ikke skal udbetale løn til en person, som ikke er mødt op på arbejde i opsigelsesperioden så længe du har kontaktet vedkommende og opfordret til at møde på arbejde.

Det kan variere en smule afhængig af, hvilket ansættelsesforhold den ansatte har haft - jeg har kun erfaring med funktionærer og ansatte i funktionærlignende ansættelsesforhold (oftest kontoransatte).

For at få sin løn i opsigelsesperioden skal vedkommende møde op på arbejde og udføre sit arbejde (den sidste del kan være lidt langhåret rent juridisk).

Du er i den "heldige" situation at vedkommende ikke er mødt op, så hvis du har givet vedkommende en chance for at udbedre skaden ved at møde op - dvs. kontaktet vedkommende (og kan dokumentere dette), og dette ikke er blevet imødekommet, så kan du rent faktisk afslutte ansættelsesforholdet med øjeblikkelig virkning (her skal du naturligvis tage højde for klausuler i den aktuelle ansættelseskontrakt som forhindrer dette, hvis de forefindes) pga. grov overtrædelse af ansættelsesvilkårene. Hermed ophører ansættelsesforholdet øjeblikkeligt og derved også forpligtelsen til at udbetale både løn, pension og hvad der ellers måtte følge med.

Henrik "Heinz" Jacobsen - www.MegaMerchandise.dk Skandinaviens #1 indenfor merchandise til sport, musik & film.

Tilmeldt 25. May 06
Indlæg ialt: 1020
Fra  Payday A/S Skrevet kl. 18:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg fornemmer, at du 'fisker' efter, om du kan kræve erstatning fra medarbejderen. Er det rigtigt forstået?

Det er svært at svare på uden at kende mere til ansættelsesvilkår mv. F.eks. kan en timelønnede sagtens være ansat under funktionærloven.

Men ja - men kan i visse tilfælde godt kræve erstatning fra en medarbejder, der ikke overholder opsigelsesvarslet. Men det er ikke en kamp, der er værd at tage. Glem episioden over lad være med at ærgre dig mere over det. Glæd dig over, at du trods alt ikke nåede at bruge flere ressourcer på oplæring Wink

De andre har allerede været inde på, at du selvfølgelig ikke skal udbetale løn for den del af perioden, hvor medarbejderen ikke har arbejdet i opsigelsesperioden. Og det er jeg meget enig i.

Kristina S. Nielsen:
Har selvfølgelig prøvet fagforeningen, men der bliver ikke svaret...

Fagforeringen er til for medarbejderne. Du er arbejdsgiver, og skal derfor ikke hente råd og vejledning i fagforeningen Zip it!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra Nørresundby
Tilmeldt 2. Oct 08
Indlæg ialt: 148
Fra  NemTilmeld.dk Skrevet kl. 00:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Du er ude i en bortvisning.

Når en ansat ikke vil passe sit arbejde og der ikke ligger en sygemeldelse kan du bortvise med øjeblikkelig virkning.

Det har vi lige været igennem.

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)