Hej Jeg har netop startet et advokatfirma, hvor mit primære mål er at forsøge at få kunderne til at få øjnene op for vigtigheden af at forebygge problemer. Jeg ved hvor problemerne typisk opstår, og jeg kan derfor forudse hvor de opstår, og minimere kundens risiko for at få et problem. Jeg fokuserer meget på, at der skal være sammenhæng mellem valget af den juridiske løsning OG hvilke ønsker og behov virksomheden reelt har - det er vigtigt, at jeg får indsigt i virksomhedens grundlæggende idegrundlag og drift, så jeg har forståelse for, hvilke forretningsmæssige/juridiske løsninger, der er mest optimale for kunden. Jeg synes det er vigtigt at rådgive i et letforståeligt sprog, så kunden også får bedre indsigt i de juridiske muligheder og derfor bedre kan træffe et evt. valg mellem flere mulighederne. MEN HVORDAN MARKEDSFØRER MAN DENNE FORM FOR RÅDGIVNING F.EKS. OVER FOR IVÆRKSÆTTERE ELLER ANDRE VIRKSOMHEDSEJERE??? Jeg kalder heller ikke mine kunder for klienter, fordi jeg synes "klienter" lyder næsten som patienter eller lignende. Jeg kender mit håndværk som advokat og ved hvilke regler m.v. jeg skal bruge så kunden behøves ikke, at vide om kundens opgave eller problem ligger indenfor et eller andet juridisk speciale som f.eks. transportretten eller immaterielretten. Fordi hvor mange kunder ved helt nøjagtigt, hvad det vil sige, at en advokat har en stor kompetence indenfor immaterielretten - kunden er jo ikke jurist. Her er et illustrerende eksempel fra virkelighedens verden: Tømreren har en udstående regning på kr. 200.000 fordi kunden ikke vil betale for den større renovering pga. nogle mindre fejl f.eks. uoverensstemmelser om hvilken slags træ eller andre produkter, der skulle være anvendt til renovering. Med en gennemarbejdet og letforståelig aftale om bl.a. materialevalg, færdiggørelsestidspunkt, ratebetaling og evt. bankgaranti kunne tømreren have undgået denne situation - og kunden ville have været tryg fordi kunden er sikker på både materialevalg og færdiggørelsestidspunkt. Håber at høre fra jer! På forhånd tusind tak for jeres hjælp. |
Hej Help-info
Du er jo allerede igang med at markedsføre din virksomhed overfor iværksættere ved at deltage her på Amino.
Ved at deltage i debatterne og synliggøre dine kompetencer, er der ingen tvivl om, at du nok skal blive en vellidt rådgiver at have med på sidelinjen.
Det er da heller ikke utænkeligt, at vi gerne vil have dig indover vores projekt, når tid er.