Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Xampp hjælp

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Nørresundby
Tilmeldt 12. Nov 08
Indlæg ialt: 273
Skrevet kl. 21:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kører Joomla lokalt over xampp. Nu har jeg set nogle tutorials omkring installationen. I en af de tutorials laver personen en ny bruger med et tilhørende password til inde i phpmyadmin. I mange af de andre tutorials laver de ikke passwords eller en ny bruger. De bruger bare "root brugeren", som man automatisk får, når man installere xampp.

Jeg stiller lige spørgsmålene op i punktform, så det bliver lidt mere overskueligt.

1. Er det nødvendigt at oprette ny bruger og password, når jeg kun kører det lokalt. Det er jo ikke online endnu. Er det så ikke fint nok at bruge "root" brugeren?

2. Jeg tænker nemlig også på, hvis jeg opretter en ny bruger med password til, om der så vil være problemer, når jeg skal føre min lokale database over på mit webhotel, så mit site kan blive online. Jeg tænker på, om der vil opstå konflikter, når jeg så både har et password på den lokale server, men også skal have et på min online server på webhotellet? Jeg kan ikke helt finde ud af, om det har betydning. Det er jo kun brugeren, som der er password på. Selve den database, jeg opretter, er der jo ikke tilknyttet et specifikt password. Så jeg burde vel kunne flytte det. Men tænker stadigvæk på, om det ikke bare er lettest at bruge root brugeren, så lang tid det er lokalt, og så lave et password når jeg skal uploade databasen på mit webhotel.

3. En anden ting, er selve root brugeren. Kan jeg oprette ligeså mange databaser under root brugeren, som jeg har lyst til. Hvis jeg f.eks. laver fire forskellige hjemmeside med hver deres database. Kan alle disse så ligge under samme bruger uden der sker konflikter, når jeg skal uploade de enkelte hjemmesider med deres egen database til mit webhotel. Tænkte nemlig på, om jeg skulle oprette en ny bruger til hver ny database. Men det synes jeg selv ikke lyder logisk. Det er jo stadigvæk forskellige databaser med hvert sit eget navn, så de kan vel sagtens ligge under samme bruger uden jeg skal oprette ny bruger til hver enkelt database. Er det korrekt?

Håber I vil hjælpe med at besvare mine spørgsmål. På forhånd tak for hjælpen :)

Fra Mørkøv
Tilmeldt 26. Jan 10
Indlæg ialt: 363
Skrevet kl. 21:56
Hvor mange stjerner giver du? :

For at svare lidt kortfattet på dit spørgsmål:

Som standard er det OK at bruge en bruger uden password, SÅ LÆNGE databasen er sat op til KUN at acceptere forbindelser fra localhost. Dog vil jeg altid fraråde at bruge root-useren, men oprette en seperat "joomla" bruger, som har adgang til at oprette databaser.

Alt dette kan du gøre, når du kører den lokalt. Når du sender din side online, så bruger du formentlig en webhosts mysql-database. Som standard får du tildelt en bruger til en database, og alt afhængigt af webhotel, kan du så oprette X antal databaser (f.eks. hos megahost får du 5 databaser med det mindste hotel). Det er en god ide, men ikke et krav, at oprette en seperat database pr. joomla installation. Du kan sagtens give dine joomla installationer forskellige database-prefix, og på den måde beholde alle joomla installationer i samme database.

Fra Nørresundby
Tilmeldt 12. Nov 08
Indlæg ialt: 273
Skrevet kl. 22:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jens

Tak for svaret. Er ikke så meget inde i det endnu. Hvad mener du med database-prefix?

Tilmeldt 18. Aug 11
Indlæg ialt: 163
Skrevet kl. 22:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Database prefix er fx:

joomla_*

Kan man ændre til

mysite_*

* <- er så tabelnavnet 

Fra Mørkøv
Tilmeldt 26. Jan 10
Indlæg ialt: 363
Skrevet kl. 22:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Under joomla installationen bliver du bedt om at indtaste nogle database værdier, herunder tabelprefix (eller database-prefix, kan ikke huske den ordrette lyd). Men det gør, at alle de tabeller, som hører til denne installation, får det skrevne prefix foran navnet. På den måde kan du skrive jos1_ på en installation, og jos2_ på en anden installation.

Men for overskuelighedens skyld, ville jeg måske finde en webhost, som tilbyder oprettelse af flere hoteller på samme webhotel. På den måde kan du lave en database pr. installation.

Fra Aarhus C
Tilmeldt 9. Sep 10
Indlæg ialt: 684
Fra  1337 ApS Skrevet kl. 00:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Når du kører med Xampp, kan du fint bruge root-brugeren og bare oprette separate databaser til dine Joomla-installationer og på den måde holde dem adskilt.

Eftersom du sidder på din lokale computer, højst sandsynligt bag router/firewalls osv., er sandsynligheden for at nogle får adgang til din MySQL-server ret lav, med mindre du selv giver folk adgang :-)

Du kan altid ændre Joomla database informationerne i configuration.php inden du uploader siden til dens egentlige placering.

Derudover kan du på din lokale xampp-installation oprette lige så mange databaser som du overhovedet vil uden problemer, så du slår dig bare løs :-)

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)