Hej Aminoer :) Jeg er netop blevet ansat i en virksomhed, hvor de primære opgaver er at sælge varebiler og evt. klargøring af biler - primært til virksomheder. Stillingen bærer præg af at man er initiativrig, og skaber resultater ud fra ens egne tiltag. Jeg har i forvejen mange gode idéer, men vil gerne være forholdsvis ydmyg i starten, indtil jeg har lært organisationen bedre at kende, da jeg er af den overbevisning, at man hurtig bliver dømt som "smart i en fart", hvis man giver udtryk for at man er ung og bedrevidende :) Jeg har læst: http://www.amino.dk/forums/t/155782.aspx , og har suget meget til mig. Jeg er ligeledes af den opfattelse, at det at booke møder på forhånd, giver den bedste grobund for en samtale, frem for dukke op uventet (dermed ikke sagt at jeg vil udelukke muligheden). Forskellen fra den anden tråd, er at produkterne er i en lidt dyrere ende, og betænkningstiden og processen op til en beslutning formentlig er længere, end hvad den har været mine foregående jobs. Flyers m.m. har jeg en formodning om ikke har "gennemslagskraft" nok, når vi snakker den slags beslutninger. Jeg har bl.a. tænkt på at trække emner ud fra databasen, som tidl. har fået repareret varebiler på værkstedet, og evt. ringe dem op og høre nærmere ang. deres bil - ligeledes for at give dem en god service - men selvfølgelig også med henblik på salg, såfremt det kunne være tid til udskiftning. Giv mig gerne jeres inputs - er helt åben overfor alle forslag - jeg vil gerne give virksomheden en positiv overraskelse - og booste mit eget ego, ved at præstere bedst som overhovedet muligt! :O) Mvh, |
Erhvervssælger - gode råd til at gribe opgaven an
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)