Jo flere punkter/parametre du har med i din forretningsplan, jo bedre et budget kan du lave. En seriøst gennemarbejdet forretningsplan vil åbne flere døre. Det kan f.eks. alene være afgørende for om du kan låne til din virksomheds behov for startkapital.
Omvendt vil du også være bedre rustet i det daglige, når du kender din konkurrence situation.
Hvis du vil åbne butik, er det også en god idé med lidt indsigt i kriminaliteten i området. Nogle butikker i København har politianmeldelser af butiktyve hver dag. Så de kalkulerer med et større svind.
I andre brancher kan forsikringsselskabet stille store krav til sikring, da disse virksomheder ofte bliver udsat for indbrud.
Der er mange faktorer i en forretningsplan og de varierer alt efter hvilken type forretning du vil starte.
Groft sagt kan du dele dem op i fordele og ulemper.
I nogle tilfælde vil en forretningsplan vise at det ikke kan betale sig at starte virksomheden, da chancen for succes er meget lille.