Jeg ville hører om nogle af jer har firma derude, og om hvordan det er at starte op derude og leve der. Vi havde snakket om lande som Indien, Vietnam, Fillippinerne eller Kina. Er nok mest selv hooked på Indien, men de andre lande kunne også være intressante, eller hvis du har erfaring med et helt femte vil jeg også gerne hører om det. Elena vil gerne arbejde med noget tøj design, exportere til Danmark. Jeg ville starte et design firma op indenfor 3d visualisering og web. Hvor jeg ville begynde at kæmpe lidt om det danske marked til fordelagtige priser, regner med omkostningerne derude er meget lave. Måske lave nogle web pakker til firmaer billigt, få kontakt til de små og mellem store arkitekt firmaer og lave aftaler med dem omkring visualiseringer osv. Så har du erfaring med sådan ting derude fra ville det også være kanont. Men ellers bare noget fra din hverdag, for mit eget vedkommende er det nok mere eventyret som trækker og for at se hvad man kan drive det til, går det ikke tager man bare hjem igen :-) |
Vi har et firma i Indien.
Der er en del papirarbejde i både at oprette et firma (Pvt. Ltd.) og at få en bankkonto, men det kan bestemt lade sig gøre, og der er som sådan ikke nogle problemer i det, ud over den tid det tager - dog er det vigtigt at læne sig op af en troværdig og dygtig advokat/revisor til at tage sig af det specifikke.
Hvorvidt det er en god ide eller ej at starte i Indien, er jo i høj grad op til din forretningsmodel, og hvorvidt du er indstillet på at starte i et land, der er vidt forskelligt fra Danmark. Der er to ting, som jeg vil anbefale dig at tage med i dine overvejelser:
1)Det er ikke så billigt som man tror. Lønningerne, især indenfor IT-branchen, stiger by the day, og man skal være indstillet på at medarbejderne smutter, hvis de kan få bare en lille smule højere løn hos naboen. Det er en grådig branche, og hvis du ikke er en stor MNC med et prestigefyldt navn, er den eneste måde at lokke talent på, at tilbyde de bedste lønninger.
Derudover er husleje i Delhi, og i særdeleshed Mumbai, meget høje. Delhi er på niveau med Singapore, og Mumbai er en af de dyreste byer i verden at leje kontorer i.
2)Stor tålmodighed er nødvendig. Det tager tid at opbygge en god virksomhed, finde de rigtige medarbejdere, bygge solide teams, gøre samme teams effektive, opbygge tillid hos medarbejderne, skabe relationer mellem medarbejdere og kunder osv. - og i Indien tager det rigtig lang tid! Det kan bestemt lade sig gøre at opbygge en rigtig god BPO, hvor tingene spiller - men det kræver både penge og kræfter. Jeg har set mange eksempler på firmaer som har gjort det virkelig godt - men også mange vice-versa. Det der gør forskellen, tror jeg, er om du har staying power til at hænge i for at nå dit mål.
Når det er sagt, vil jeg selvfølgelig også nævne, at du/I er inde for en utrolig spændende udfordring og ikke mindst god forretningsmulighed, hvis du kaster dig ud i det. Der er mange udlændinge der gør det godt i Indien.
Nu har jeg mest kommenteret ud fra en IT-virksomheds synspunkt. Mht. Elenas tøj eksport projekt kender jeg ikke helt så meget til den branche - ud over at jeg bl.a. kender et par danskere, der har mindre virksomheder indenfor det tøj produktion og eksport. Hvis du (Elena) vælger at starte f.eks. et agentur for eksport til Europa, er det ekstremt vigtigt med troværdige samarbejdspartnere. Jeg kan næsten garantere dig, at du på et eller andet tidspunkt, vil komme ud for at nogen vil prøve at snyde dig i processen. I den sammenhæng er det vigtigt at kunne skille fårene fra bukkene, og bygge gode relationer. Indien er all about contacts. Gode kontakter kan få dig rigtigt langt frem. Det kan det naturligvis alle steder, men min oplevelse er at i Indien, er det ekstra vigtigt. Om du har et nok så godt produkt, kan det i mange tilfælde gøre hele forskellen, om du har været til drinks med ham du skal handle med, og i øvrigt er blevet anbefalet af en fælles bekendt.
Det var lidt skud fra ærmet. Skriv eller PM hvis I har specifikke spørgsmål eller skal bruge kontakter, så hjælper jeg gerne.