Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Har brug for gennemgang af koderne på mit website

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Tilmeldt 25. Apr 07
Indlæg ialt: 125
Skrevet kl. 14:03
Hvor mange stjerner giver du? :
Hejsa:)

Nogen der er frisk på en gennemgang af mit website www.torbenrif.dk - jeg tænker her på koderne. Mit website er bygget på xhtml og css. Da jeg stadig er nybegynder, har jeg brug for lidt kyndig råd, rettelser m.m. Jeg vil jo gerne gøre det rigtigt!





 





 

Fra København
Tilmeldt 1. Jun 06
Indlæg ialt: 6114
Fra  Mikjaer Consulting ApS Skrevet kl. 14:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Vi lever code-auditering, men hvad er det præcist du vil have siden gennemgået for?
Tilmeldt 25. Apr 07
Indlæg ialt: 125
Skrevet kl. 14:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Mikkel:)

Da jeg er på ble-stadiet, hvad angår kodning af websites, har jeg brug for alle de råd jeg kan få:

Hvis nogle af mine kodninger er lidt klodsede eller forkert anvendt, vil jeg gerne høre, hvad jeg har gjort forkert og hvilke rettelser der i så fald skal til. Det kan jo være ligefra at få at vide: det er forkert: <br/>, det er korrekt  <br />. Det kan være alt hvad det profesionelle øje spotter som værende ukorrekt :)

 

Fra København
Tilmeldt 1. Jun 06
Indlæg ialt: 6114
Fra  Mikjaer Consulting ApS Skrevet kl. 14:41
Hvor mange stjerner giver du? :
Så skal du ikke have en kode-audit :) Så skal du indrykke et debat indlæg på f.eks. eksperten.dk og bede folk hjælpe med at evaluere din side/kode, evt bruge http://validator.w3.org/ til at afluse din kode for syntax og standard fejl før du gør det :)
Tilmeldt 25. Apr 07
Indlæg ialt: 125
Skrevet kl. 15:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Alle disse ting har jeg gjort:)

jeg har fået én god henvendelse, men er åben for flere..  Og selvom koderne er blevet valideret til at være ok, er det ikke dermed sagt, at der ikke er fejl, og klodsede kodning - vi kan vel alle bruge en hjælpene hånd, specielt hvis der er noget vi er usikkert
på.. ikk'':)

 

Fra Frederiksberg C
Tilmeldt 4. Jan 07
Indlæg ialt: 245
Skrevet kl. 16:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Anette

I din menu har du placeret hvert punkt i en div, en h2 og endelig et a-tag. Hvorfor ikke bare nøjes med et a-tag :) (jeg har ingen forstand på SEO, ved ikke om det kan være grunden..)

Derudover bruger du nogle meget lange id'er - det synes jeg generelt gør koden mere klodset. F.eks. istedet for mellemorangeboks1, 2 og 3 - bare orange1, 2 og 3 ;)
Og potrait_af_rif (eller hvordan det nu stod) kunne bare være potrait.

Endelig har du helt i bunden placeret nogle javascripts, disse bør altid placeres i headeren.

Derudover ser koden umiddelbart fin ud :)

www.nfdesign.dk

Fra Holbæk
Tilmeldt 7. Apr 06
Indlæg ialt: 561
Skrevet kl. 15:23
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra en ende af:

Mange af dine meta-tags synes jeg er overflødige, men det er nok meget en sag om smag. Nogle ting er implicit (robots=all, m.v.) og andre ting synes jeg ligeså godt man kan fortælle med HTTP, som f.eks. content-type.

Dit Javascript har det fint med at være placeret lige før dit </body> tag. Hvis der printes indhold vha. document.write() i din <head> sektion, kan det ødelægge siden. Desuden anbefaler Google at man placerer sit Analytics script, netop der hvor du har det placeret. Sidst men ikke mindst, kan det blokere for indlæsning af siden, hvis man har et eksternt Javascript i <head> sektionen, som ikke er tilgængeligt, da browseren så venter på timeout (30 sek.) før den henter resten.

Efterhånden som du får mere erfaring, er jeg sikker på du helt vil fjerne rigtigt mange af dine tags, dine id''er og dine classes. Det er ikke nødvendigt at give (næsten) alle elementer en måde at genkende dem på.

Med CSS kan du f.eks. skrive:

h4 span {
  color: #FF0000;
}

- hvilket gør teksten i alle <span> der er indeni <h4> røde.

Eller du kan skrive:

h1, h2, div.overskrift {
  color: #0000FF;
}

- hvilket gør teksten i alle <h1> <h2> og alle <div> med class=overskrift blå.

Med CSS kan man i øvrigt få (næsten) alle elementer til at opføre sig som man vil. Elementerne har en default style tilknyttet, som kan variere lidt fra browser til browser, men der kan ændres på det meste. En af de mest væsentlige ting er nok forskellen på display=block og display=inline.
Elementer som <h1> <h2> <p> <div> <table> er som default display=block, hvor de altså opfører sig som en "kasse", der automatisk laver linieskift m.v. Andre elementer som <span> <a> <b> er som default display=inline, de repræsenterer altså bare en "markering" af noget indhold og ikke en "blok" på samme måde.

Det var kun lidt helt basalt, der er rigtigt mange muligheder. Jeg synes det er flot, hvad du har lavet indtil nu, når du er helt grøn. Det vil sikkert være en god ide at gøre w3schools.com til din nye startside, og så bare terpe attributter når du keder dig... :)
Tilmeldt 25. Apr 07
Indlæg ialt: 125
Skrevet kl. 15:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej ?;)

Ja, du har ret... der er lidt lange div id''er, er ikke kommet til at rette dem endnu..  Jeg tænkte faktisk lidt SEO, jeg bruger nøgleord i mine Div id''er''s beskrivelse.. om det hjælper eller er forkert det ved jeg ikke, det var bare et sats.. 

Så vidt jeg har forstået skal der været et start og slut a-tag ved hvert link. Hvad angår linkmenuen, kunne jeg vel bare lave dem som <ul><li><a>link</a></li></ul> Jeg må lige prøve mig fre:)

Det med Javascriptet, har jeg Jacob svaret meget korrekt på - så vidt jeg har læst mig frem til;)

 

Tak for hjælpen!

 

 

Tilmeldt 25. Apr 07
Indlæg ialt: 125
Skrevet kl. 16:34
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Jakob,

Fedt, fedt, fedt.. fedt du tog dig tiden!!   Lige hvad jeg har bruge for, og så til at forstå ;)

Det med meta-tags er ikke helt til at blive klogt på (sådan generelt).. Og ja, der vel underforstået at siderne automatisk bliver crawlet af de forskellige søgemaskiners roboter.. Men da jeg er begynder, foretrækker jeg at gå med livrem og seller (bare lidt endnu;)

Det med javascriptet havde jeg også forstået sådan, så den var jeg ikke så usikker på.. Men det er altid dejligt at få det bekræftet.

Ja for pokker, det kan jeg da godt se.. altså de eksempler du kommer med:)

Pudsigt, sidder lige og ser på noget med display=block og display=inline - hvornår vil det være nødvendig at bruget elementet display=inline i CSS sammenhæng - som du selv er inde på så er (span) (a) (b) m.m. fra default display=inline?

Tak for komplimentet:) Øhh... det med w3schools.com er jo bare alle tiders - synes bare, at det er svært, da det foregår på engelskmit engelsk er ellers ganske godt)



 

Fra Holbæk
Tilmeldt 7. Apr 06
Indlæg ialt: 561
Skrevet kl. 20:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej igen,

Et eksempel på brug af display=block kunne være en menu.
Hvis man nu gerne vil have en helt typisk venstrejusteret linkmenu, med ét menupunkt på hver linie, som sådan:

Forside
Nyheder
Links

Så kunne man med fordel skrive følgende HTML:

<div id=''menu''>
  <a href=''forside.htm''>Forside</a>
  <a href=''nyheder.htm''>Nyheder</a>
  <a href=''links.htm''>Links</a>
</div>

Og efterfølgende CSS:

#menu a {
  display: block;
}

På den måde sparer du en del HTML, fremfor at benytte lister (<ul> <li> osv) eller endda linebreaks (<br>).
Når et link (<a>) er display=block, kan du også justere størrelsen m.v. Benyt line-height og padding til højden, for bedste kompatibilitet.

Som regel bruger jeg faktisk kun display=inline til at passificere et bug i IE, der fordobler margin og padding på elementer der har tilknyttet float. Men der kan selvfølgelig være legitime grunde til at bruge det. Eksempelvis vil man måske af en eller anden grund gerne have en <input type=''checkbox''> midt i sin tekst, som skal være indeholdt i en <form>. Sidstnævnte er per default sat til display=block, hvilket jo vil forårsage et linieskift. Eksempel følger:

<div>Hej, her er en tekst og her er en <form style=''display: inline;''><input type=''checkbox''></form> checkbox.</div>

Det kan også være at man vil have sin overskrift som en del af en efterfølgende tekst:

<div id=''content''>
  <h1 style=''display: inline;''>National velfærd og indvandrere</h1>&nbsp;<p style=''display: inline;''>er varme kartofler pÃ¥ den politiske scene i disse dage...</p>
</div>

Bemærk at jeg har indsat et "tvunget" mellemrum (&nbsp;) og udeladt normale mellemrum imellem </h1> og <p> da forskellige browsere ellers ikke viser det éns. Jeg mener det er IE, som ignorerer normale mellemrum, når et "block"-element er sat til "inline". Men den slags finder du ligeså stille ud af hen ad vejen. Jeg holder mit hår klippet i 1mm længde, for ikke at rykke det ud, når især IE laver ballade ved lidt mere komplekse HTML/CSS-opstillinger. Jeg har oplevet så underlige ting i helt specifikke situationer, som at når jeg satte en baggrundsfarve på et element, blev højden på det fordoblet.

Anyways, du kan ikke generelt sige om man skriver "rigtigt" eller "forkert" HTML/CSS. Selvfølgelig kan man skrive noget, der slet ikke er nogle af delene, eller man kan skrive noget der er yderst upraktisk... :) Men et godt skridt på vejen er at læne sig op af standarderne, teste sine produktioner i forskellige browsere, studere andres værker og ellers leg, øvelse, leg, øvelse og mere øvelse. Nogle folk vil gerne bare lave noget der virker, andre vil gerne optimere og optimere. Man skal dog også passe på. Det kan faktisk gå hen og blive så abstrakt, at dynamikken helt forsvinder.

Personligt vil jeg gerne forsøge at finde en balance. Hvis man bare stryger derudad risikerer man et dårligt produkt. I værste fald et produkt som kommer til at halte grueligt senere. Men hvis man bruger hele nætter på at kunne beskære sin kode med 2-3 elementer, så kommer man heller ingen vegne. Bortset fra w3schools.com så kan alistapart.com også anbefales. Artiklerne er dog også på engelsk, men de er oftest meget pædagogisk udformet. God fornøjelse... :)
Side 1 ud af 2 (11 indlæg)