Hej alle, Jeg har som nævnt i min profil fået mig en hund og var derfor ude og gå i går. Vi kommer til et sted hvor han normalt løber løs og der kommer så en ung fyr gående i mod os. Min hund løber ned og vil hilse med noget begejstret gøen, som måske kan virke lidt voldsomt på en som ikke kender ham. Da han når op til mig fortæller jeg at han bare larmer og ikke gør noget. Det viser sig så at gutten var døv, så udover at han selvfølgelig slet ikke kunne høre min hund gø, så kan han heller ikke umiddelbart fange hvad jeg prøver at forklare. Mens vi går videre, så tænker jeg på at det kunne være smart med en App som jeg kunne indtale en sætning til og så kunne den via nogle forskellige små videofagter oversætte det til tegnsprog. Altså en blanding mellem Siri og en digital parlør. Den anden vej rundt kunne App'en så via kameraet opfange de fagter den døve "sagde" og oversætte det til tale eller tekst. Det kan være det allerede findes, teknologien er i hvert fald til stede. Nå men det var bare lige en tanke jeg fik, hvis nogen mangler et projekt :) Med venlig hilsen Tommy |
App til tegnsprog
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)