Hej Mike
Da de har gjort indsigelse mod dit kravs eksistens, er du i min optik henvist til at føre sagen videre ved domstolene.
Med udgangspunkt i Retsplejelovens regler om værneting, vil du skulle indlevere stævningen ved sagsøgtes hjemting (medmindre I har aftalt andet værneting i jeres kontrakt). Derefter forkyndes stævningen for sagsøgte, og sagen begynder så at gå sin gang.
I den stævning du skal have udarbejdet, skal du have gjort dig klart hvem det er du sagsøger (husk CVR.nr), hvilken påstand du vil nedlægge (det kan nogle gange være svært at opgøre kravet præcist), have en sagsfremstilling (der er en så objektiv som mulig gennemgang af sagens historik), dine anbringender (de punkter hvorpå du støtter din sag om at du skal have dine penge), hvilke vidner du vil indkalde (om nogen), dine bemærkninger til hvordan du mener sagen skal behandles af retten, samt hvilke bilag du kan skaffe, der støtter din sag (E-mails, kontrakter, brev, fakturaer etc.)
Som tidligere skrevet, hvis du ønsker professionel bistand, så giv mig besked, og mit kontor og jeg skal gerne kigge nærmere på din sag.
Mvh
Jørgen