Hej alle Jeg skal beklage, hvis der er andre tråde der kunne afhjælpe mig med mit spørgsmål - men syntes kun en søgning gav mig delvist svar. Så jeg prøver lige her: Jeg er for nyligt flyttet hjem til Danmark efter at have været bosiddende i Italien hvor jeg er medejer af det firma jeg fortsat arbejder for. Såvidt jeg har forstået reglerne, så kan jeg ikke bare angive en fast løn fra udlandet som A- eller B-indkomst, når den overstiger 50.000 kr. om året, hvilket den selvsagt gør. Således må løsningen være at starte virksomhed herhjemme - en virksomhed hvis eneste indkomst er lønne fra det nye selskab. Men jeg kan forstå på andre indlæg, at en enkeltmandsvirksomhed ikke kan godkendes til formålet af SKAT. Som bosat i Danmark er jeg naturligvis med på, at der skal betales fuld skat af det man tjener - jeg er således kun ude på at finde så nem (og billig) en løsning som samtidig sørger for, at jeg overholder de regler der måtte gælde på området. For at være specifik, håber jeg at nogen kan hjælpe med at afdække følgende spørgsmål: 1) Er det korrekt, at jeg er nødt til at oprette firma i Danmark for retmæssigt at kunne modtage fast løn fra et udenlandsk firma? 2) Dette kan ikke registreres som en enkeltmandsvirksomhed - hvilke løsningsmuligheder er der i stedet? 3) Er der nogen form for økonomiske fordele ved nogle af disse løsninger - eller tjener det udelukkende til formålet at lovliggøre, at jeg kan arbejde hjemme med en udenlandsk arbejdsgiver (som delvist er mig selv)? 4) Er der andet jeg bør have i tankerne når der vælges selskabstype? Jeg håber nogle kan hjælpe. Fortsat god dag derude... |
Bosiddende i Danmark - løn fra udenlandsk virksomhed, som jeg selv er medejer af
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)