Nu har jeg været Amino Plusér i mere end et år. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal synes om de opgaver, jeg finder på siden, men jeg har en generel betragtning - og et forslag.
Generelt er jeg skuffet over de mennesker, der søger freelancere. Selv bevæger jeg mig i feltet for korrekturlæsning, tekstforfatning og oversættelse. For det meste er det på grænsen til det fornærmende, hvad "folk" tror de kan få lavet for 250 - 2500 kroner.....!!!
Det er svært at blive klog på, om disse mennesker rent faktisk får lavet et tilfredsstillende stykke arbejde - jeg tvivler stærkt.
Hvad med ham, der vil have oversat en webshop fra dansk til engelsk OG tysk for max 2500 kr?, eller ham, der vil have lavet en app om fartbøder for samme beløb (uden at ulejlige sig med at skrive om det er til Iphone eller Android).
Det er blot to ud af utallige useriøse opslag.
DOG vil jeg nævne, at jeg rent faktisk har hevet nogle (få) gode jobs hjem via Amino. Også selv om det ikke fremgår af "vundne bud"
Jeg har skrevet til Amino support og foreslået, at der stilles større krav om opgavebeskrivelse, førend en opgave kan offentliggøres.
Jeg er ikke teknikker, men det må være muligt at stille større krav (rent teknisk) til opgavebeskrivelser.
Det er også mit indtryk, at mange Amino brugere er studerende og andre helt unge mennesker, OG DET ER DER IKKE NOGET GALT I, men det er ikke mit indtryk, at det specielt er den kategori, Amino henvender sig til.
Jeg ser mange profiler fra "voksne mennesker", der udfører et godt og seriøst arbejde, og som derfor også er nødt til at tage sig betalt for det.
Jeg synes det er på tide, at Amino gør et drastisk forsøg på "at komme ud over kanten", og får skilt fårene fra bukkene.
Bare en tanke.....
Mange hilsner
Peter
|
Hvis nu man rent faktisk havde hørt efter i dansktimerne i folkeskolen, - hvad er så kostprisen på en tekst?
Det koster penge at drive en virksomhed, men hvor meget bedre er en remoulade fordi den er pålagt moms?
Hvornår er en tekst god? Er det når komma og punktum er rigtigt placeret? Eller er det når målgruppen rammes så tegnebogen åbnes?
Jeg forstår slet ikke hvordan man kan snakke om hvad en tekst "skal" koste for at have en seriøs voksenkvalitet.
Hvis man skal leve af sit firma, så skal priserne jo afspejle de omkostninger man har. Jeg har bare ikke fantasi til at forestille mig at en tekst bliver bedre set ud fra om man har en husleje på 4.000 kr. eller 6.000 kr. - eller bor hjemme hos forældrene.
Når man er studerende er 500 kr. relativt set mere, end 500 kr. er for mig på tankstationen. At du kan blive fornærmet over at nogen ikke har de penge du forlanger, - forbavser mig lidt.
At du har været på Amino i et år, og fortsat anser Amino for et sted der arbejder på at tiltrække fuldtids-erhvervsdrivende som udveksler tjenesteydelser til "voksenpriser" forbavser mig dog noget mere.