Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Webbureau leverer for sent, men vil stadig betales

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Randers
Tilmeldt 9. Feb 12
Indlæg ialt: 1
Fra  Kokholms Køreskole Skrevet kl. 21:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med jer,

Jeg har i efteråret startet en køreskole, og i den forbindelse har jeg jo lavet en lille hjemmeside. Jeg blev umiddelbart efter opstart kontaktet af en sælger fra et webbureau, som ønskede at forære mig en hjemmeside.. En praksis, som jeg senere har fundet ud af er helt normal, da de så tjener på at hoste siden i en bunden periode, samt på at lave ændringer.

I den kontrakt, der blev lavet i forbindelse med aftalen, står der at de har 45 hverdage til at færdiggøre design og produktion af hjemmesiden og levere den til mig inden for denne tidsfrist. Jeg modtog dog først designet efter 51 hverdage, og gjorde dem opmærksom på at jeg ikke ønskede at modtage produktet, da jeg mener at de ikke har levet op til deres egen kontrakt. Det skal nævnes at jeg flere gange blev ringet op af deres designer, som sagde at den var afsendt til min mail. Jeg modtog den bare ikke, til trods for at jeg hverken har spam-filter eller lignende. Ligeledes ville designeren sende en sms med linket til hjemmesiden, men denne sms modtog jeg heller ikke. Jeg har været i kontakt med min mailudbyder, som har fremsendt dokumentation for hvornår designerens mail har sendt mail til min adresse og det eneste de kan se er den mail der er sendt efter 51 hverdage.

Jeg modtog i januar en regning for hosting af hjemmesiden det første år, og meddelte igen bureauet via den, på regningen, oplyste mailadresse at jeg ikke ønsker at modtage produktet grundet kontraktbrud fra sælgers side. Denne mail har de dog fuldstændig ignoreret og jeg har for en lille uge siden modtaget rykker 1. Nu har jeg så sendt dem et brev med gode gamle PostDanmark. Et brev med samme indhold som tidligere samtaler og mails.

Det jeg gerne vil vide, er om jeg har retten på min side, eller om de kan ski** på den kontrakt de selv har formuleret.

Mvh

Johan Kokholm

Fra Vanløse
Tilmeldt 28. May 05
Indlæg ialt: 1805
Skrevet kl. 00:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Johan

Hvis du har en kontrakt og de ikke selv overholder den så kan du jo på basisaf denne opsige kontrakten.

Men det skulle du nok have gjort skriftlig på dag 46. Men hvad står der i kontrakten med kontraktbrud fra deres side.

Med venlig hilsen

Brian Jørgensen lobib.dk

Tilmeldt 30. Oct 09
Indlæg ialt: 5361
Skrevet kl. 00:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Lykkebjerg:

Hej Johan

Hvis du har en kontrakt og de ikke selv overholder den så kan du jo på basisaf denne opsige kontrakten.

Men det skulle du nok have gjort skriftlig på dag 46. Men hvad står der i kontrakten med kontraktbrud fra deres side.

6 dages forsinkelse er ikke tilstrækkeligt til at hæve en kontrakt når man ikke har gjort indsigelser, og selvom man har gjort indsigelser, så er det kotume at give en frist. En ophævelse med det korte tidsrum er normalt uladesiggøreligt.

Køb ren argan olie her

Tilmeldt 30. Oct 09
Indlæg ialt: 5361
Skrevet kl. 00:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Johan Kokholm:
Det jeg gerne vil vide, er om jeg har retten på min side, eller om de kan ski** på den kontrakt de selv har formuleret.

Aftalenloven er en ganske alvorlig del af det danske erhvervsliv, da den giver vide rammer for hvad der kan aftales erhvervsdrivende imellem. En forsinkelse på 6 dage på den type ydelse vil normalt ikke være nok til at du kan hæve aftalen, da der i skriftligheden normal skal være et rimeligt varsel for ophævelse efter man har gjort opmærksom på at man ønsker af ophæve grundet manglende levering, og her er 6 dage for en webside ikke noget man ser som en væsentligt forsinkelse.

Køb ren argan olie her

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)