Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Søger tidligere deltager i WGI eller lignende

Side 1 ud af 3 (30 indlæg)
Tilmeldt 13. Dec 05
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 22:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er journaliststuderende, og igang med en artikel om et nyt pyramidelignende system der ulovligt hverver folk til at spille poker og casino på nettet.

I den forbindelse søger jeg en person til interview der har været/er med i noget der minder om det, f.eks. tidligere deltagere i WGI. Den pågældende person vil ikke skulle "stå til regnskab" for metoden eller andet, blot fortælle om hans/hendes oplevelser og erfaring med et såkaldt MLM koncept der viste sig at være ulovligt. Ved deltagelse kan man vælge at være anonym.
 
Jeg ved at f.eks. WGI før har været debatteret meget herinde, og håber derfor at der er en eller flere der har lyst til at hjælpe mig.
Hvis du er interesseret kan du enten skrive her i tråden, eller kontakte mig hurtigst muligt via mail: camillaal@mail.djh.dk
 
Camilla
 
 
Tilmeldt 27. Mar 05
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 22:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Som meddebattør, der tidligere, uden for dette forum, er blevet fanget i sensationspressens til tider lidet flatterende journalistik, vil jeg gerne her advare alle om, at være yderst forsigtige med at tage udfordringer op med en journalist eller journaliststuderende, der allerede på forhånd har taget stilling til et problems korrekthed uden at have foretaget den nødvendige forudgående research!

Dygtige journalister bør i mine øjne udvise en kritisk, men neutral og objektiv indstilling til et problem, indtil der rettelig foreligger juridisk dokumentation for rigtighed eller ej af en sags dilemma. Med mindre, selvfølgelig, at journalisten hører til den kulørte presse, der trods "kælenavnet" ofte brillierer med den mest u-nuancerede gengivelse af en sags fremstilling, alene for at skabe fokus på egen person.

Tilmeldt 13. Dec 05
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 22:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil nu mene at jeg har gjort min research godt nok. Uanset hvordan man end vender og drejer det er det ifølge dansk lovgivning ulovligt at formidle deltagelse i spil der ikke er godkendte af de danske myndigheder, altså f.eks. poker og kasino. Ydermere vil jeg bede dig om at læse ordentligt efter. Jeg søger ikke at stille nogle til ansvar, men blot høre om deres oplevelser og erfaringer.

 
Camilla
Tilmeldt 29. Aug 05
Indlæg ialt: 418
Skrevet kl. 23:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Henry og Camilla

Henry jeg må være tilstå at være enig i dit skriv. Efter min mening er det snart dybt ironisk at man sætter journalister til at afdække div. fordægtheder. Problemet med journalitik i dag er det dybt subjektive præg, der næsten altid er at finde. Det er i sandhed imponerende hvor meget man kan manipulere med ord, så man får folk til at drage en naturlig og negativ konklution omkring "noget" uden direkte at sige det. En applaus til det, men ikke uden et rap over fingrene.
 
Camilla er du sikker på, at du forholder dig objektivt til denne historie?
Som jeg ser det, så tager du udgangspunkt i WGI eller lignende - dvs. firmaer hvor du har vished om, at 95% af de tidligere implicerede vil sidde med en bitter smag og en negativ holdning til dette.
 
Som tingene er, så har vi Dansk Tipstjeneste med monopolet og vi har den stigende konkurrence der ønsker sin tilgang til markedet. Har du defineret problemet fra flere aspekter? Selvfølgelig er det et problem, hvis firmaer søger adgang til markedet på ulovlig vis. Men den anden side af problemet er jo i så fald monopolet og vil dette aspekt blive afdækket også?
 
På det rent juridiske, hvad er det så for en dans disse firmaer forsøger at lave udenom lovgivningen og hvorfor gør de sig anstrengelserne, hvis det blot er for at blive opdaget og retsforfulgt?
Ligger der indtjeningsmuligheder af så stor en kaliber i lille Danmark, så det rent faktisk kan betale sig at lave disse narrestreger? Lidt ligesom da SAS fik bøder for at flyve over et område hvor det ikke var tilladt og blev idømt bøder der kun bestod af en brøkdel af det de sparede på brændstoffet.
Kort sagt har du så nogle overvejelser omkring motiverne?
 
Hvor er det i øvrigt det bliver ulovligt? Er det når det ligger på nettet på danske domæner eller i det instans det bliver formidlet mundtligt imellem to parter på dansk jord?
 
Det virker bare tåbeligt at disse firmaer skulle lade sig selv støde hovedet mod muren. Der er noget der tyder på at de forsøger at omgås loven. Fremgangsmåderne har jo været de samme i de to nævnte tilfælde. Så står det udspecificeret i loven, at mund til mund metoden går ind under definationen reklame?
 
PS. Jeg er ikke for eller imod, bare nysgerrig. Jeg er måske en anelse hård mod journalister, men det er til dels blot en fordom og jeg skal nok undlade at lade den dømme dig. Men der er nok flere af os der tvivler på, at du vil formå at levere en historie der involverer MLM korrekt i modsætning til 99% af de øvrige journalister i verden. Der er grund til at være skeptisk overfor journalisterne - deres ord har ødelagt meget igennem tiderne. Det er i hvert fald en svær branche.
 
Mvh.
 
James
Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 23:47
Hvor mange stjerner giver du? :

James og Henry

Jeg synes egentlig, at journalister fortjener at bliver behandlet lige så individuelt som pæne MLM-folk og alle andre ordentlige mennesker fortjener det.
 
Vi er formentlig enige om, James, at selvom nogle MLM-folk forsøger at narre folk til at hoppe på en limpind med tvivlsomme metoder, så findes der også MLM-folk, der ikke gør det?
 
Formentlig findes der så også journalister, der på trods af visse blade og magasiners omgang med objektivitetsprincippet, forholder sig sundt og kritisk til tingene. Vi har ingen mulighed for at vide, om Camilla hører til den ene eller den anden gruppe. Faktisk mener jeg, det må hører med til journalistuddannelsen at kunne håndtere såvel den ene som den anden posistion, når man skriver sit stof. I de fleste medier er jobbet jo at give læserne, det de vil have - så hvis Camilla skal kunne finde job bagefter, skal hun kunne lidt af hvert.
 
Jeg kender en del journalister.
De fleste af dem er faktisk ordentlige mennesker med et velbearbejdet syn på tilværelsen.
Sådan må vi i udgangspunktet også tænke om Camilla.
 
God arbejdslyst Camilla.
Heldigvis kan jeg ikke hjælpe dig i denne sag.
 
mvh Hans
Tilmeldt 29. Aug 05
Indlæg ialt: 418
Skrevet kl. 01:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Hans

Du har fuldstændig ret og jeg mener egentlig at jeg selv siger det.
Jeg fortæller hvilke tankeassosiationer jeg drager og andre med samme øjenmed muligvis også drager. Men jeg siger også at jeg er bekendt med og vedkender mig, at dette til dels er en fordom. Selvfølgelig er alle journalister ikke sådan og det er formegentlig ikke engang sådan de er i almindelighed. En sådan fordom kan jo ikke bakkes op med logiske argumenter. - Det jeg mener er, at udfra den måde jeg har set øvrige journalister behandle disse og andre emner på, så ligger der en vis mængde kritik i bagagen. Det er derfor jeg også fortæller Camilla, at det ikke er noget jeg vil dømme hende på. - Det er en fordom... men jeg ved det er en fordom og derfor tilslutter jeg mig den heller ikke som sådan. Men den bliver altså pointeret, for jeg kan godt følge kritikken et stykke af vejen.
 
Hvad angår de spørgsmål jeg stiller, så er jeg bare oprigtigt interesseret i dette. Det kunne være sjovt at høre hvilke betragtninger der er taget i overvejelse osv. i forbindelse med udarbejdningen af denne artikel, som jeg da i øvrigt naturligvis gerne vil læse.
 
Det var i hvert fald ikke min hensigt at overfalde nogen, så hvis jeg er kommet til at gøre det alligevel, jamen så må I undskylde. Jeg forholder mig egentlig helt og aldeles neutralt til sagen og jeg er ikke ude på at skabe stridhed eller tage partier med nogen for/imod parter i denne forbindelse. Jeg er bare blevet nysgerrig og måske en kende for ivrig.
 
Mvh.
 
James
Tilmeldt 28. Oct 05
Indlæg ialt: 125
Skrevet kl. 02:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Camilla
 
Det er hermed konkluderet at det oplæg du er kommet med, kunne en dygtig journalist aldrig finde på.
 
Så vidt jeg ved har du ikke skrevet en eneste linie endnu, og det skal vel være på det færdige grundlag du bliver bedømt, men det er der vist ikke enighed om.
 
Nu er alle amino aktører jo ikke medlem af mensa, men derfor tror jeg nu nok at de fleste kan sige fra, skulle de komme i den situation, at ende i klørerne på sensationspressen.
 
Jeg ønksker dig held og lykke med din artikel
 
mvh Michael
 
 
Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 07:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 12/14/2005 2:00:19 AM Forfatter: Michael Brogaard
Det er hermed konkluderet at det oplæg du er kommet med, kunne en dygtig journalist aldrig finde på.
Så vidt jeg ved har du ikke skrevet en eneste linie endnu, og det skal vel være på det færdige grundlag du bliver bedømt, men det er der vist ikke enighed om.

Jeg kan ikke se, hvad der er galt med Camillas oplæg. Jeg synes, det ser meget fornuftigt ud.
Og så synes jeg, vi skal lade lærerne på vores uddannelsesinstitutioner om at bedømme samme institutioners elevers præstationer.
 
God arbejdslyst Camilla
 
mvh Hans
Tilmeldt 28. Oct 05
Indlæg ialt: 125
Skrevet kl. 08:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Hans

vi er helt enige, jeg må have formuleret mig lidt tvetydig.
Indlægget var skrevet i en lettere ironisk tone.
 
mvh Michael
 
for øvrigt tak for sidst.
Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 08:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 12/14/2005 8:28:40 AM Forfatter: Michael Brogaard
Indlægget var skrevet i en lettere ironisk tone.
mvh Michael
for øvrigt tak for sidst.

Hej Michael
Jeg opdagede i min iver slet ikke, at det var dig.
Når jeg læser det igen, kan jeg sagtens se ironien.
Tjah - sådan er skriftsproget jo så forunderligt.
 
mvh Hans
Side 1 ud af 3 (30 indlæg)