Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad er der sket med tilliden?

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Odense
Tilmeldt 7. Mar 11
Indlæg ialt: 155
Skrevet kl. 12:04
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Kære venner

Jeg skrev til jer sidste forår, hvor jeg gjorde opmærksom på, at vi ikke burde stole på alle "overskrifterne" fra de såkaldte eksperter om, at vi nu var ude af krisen. Og den 22. juli blev det tydeligt - også for aktiemarkedet, at vi stadig er midt i en større krise end først antaget.

Integritet er blevet en mangelvare, og det er en symptomatisk tendens, vi har oplevet i de senere år, og som bl.a. har været medvirkende til, at der er opstået tillidskrise i vores relationer og hermed måden at handle sammen på. 

Vi ser det i forretningslivet og i det politiske liv hver eneste dag. Folk siger og lover hele tiden noget, der ikke holder vand.

Se nu blot den udmeldte BNP "vækst" på 2,8% for 4. kvartal i verdens største økonomi (USA). Lige pludselig ændrer regeringen måden at beregne inflationen på??? I denne nye måde at beregne inflationen på har man udeladt tal for fødevare og energi (bl.a. olie). Og hermed kommer man bekvemt frem til et inflationstal på 0,4% fremfor et tal som nærmere burde være tættere på 1,5%. 0,4% (nul komma fire)! Hvilket land kan lige nu fremvise så lav en inflation? Ja, ihvertfald ikke USA. Men det lave tal hjælper jo belejligt med at kunne vise et kunstigt højere BNP tal.

Når vi så samtidig ser på de underliggende tal for BNP udmeldingen, og ser at de 2% af væksten er direkte relateret til lageropbygning (f.eks. har der aldrig været større lageropbygning af biler ude ved forhandlerne end lige nu), så har vi faktisk et USA uden vækst.

Og der er mange andre eksempler på tal, som ser ud til at blive manipuleret til at se bedre ud end de virkelig er. Dette for at vi alle skal tro på, at vi roligt kan begynde at købe aktier og øge vores forbrug igen. 

Hvor er integriteten? og hvad skete der med tilliden?

Vær opmærksom på hvilke analyser og tal du bør stole på. Lige nu er der så meget spin, at jeg vil anbefale dig at følge hvad din mavefornemmelse fortæller dig.

Min fortæller mig at vi ser frem mod store udfordringer i 2012.

Forbered dig på alle muligheder - Skab de bedste

When I change myself - I change the world

Kh. Jens More

 

 

 

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)