Kære alle Amino’er I søndags lykkedes det os at komme i TV2 med regnskabsprogrammet Billy’s Billing. Det var en kæmpe sejr og succes i ikke bare virksomheden men også for alle vores brugere. Vi fik vist Danmark, at der er ambitiøse iværksættere i Danmark og jeg sammen Sebastian Seilund drager til USA for at søge yderligere kapital til virksomheden! Jeg vil gerne dele med jer, hvilke ting, som følger med ved at komme i TV2 og hvordan vi gjorde det – måske kan du bruge det på din egen virksomhed. Kort fortalt har vi været yderst tålmodige og brugt lang tid på at finde ind til kernen for selve historien. Den endte med ”To danske iværksættere vender ryggen til Danmark” og kan læses her. Det kan lyde dramatisk og en smule negativt, men som man som seer og læser hurtig finder ud af det, så bliver vores danske del i Danmark, men den udenlandske del flytter ud af landet. Samtidig kommer man tillige hurtig frem til, at vi egentlig gerne ville have været i Danmark, men fordi der ikke er tilstrækkeligt med risikovillig kapital, har været nødsaget til at rejse til USA. Du kommer ikke på nationalt tv fra den ene dag til den anden – du skal sætte dig ind i, hvad som rør sig og vinkle historien på den rette måde, så ”Danmark” finder indholdet væsentligt og relevant. Nu jeg har jer – I kan følge os fra bloggen www.billyconvalley.com, hvor vi kommer med updates fra USA og udviklingen af virksomheden. Siden er ikke oppe endnu, men kommer det meget snart :)
Toke Kruse |
Hej Toke -
Det er fantastisk at se I har succes, og heldigvis er der andre lande som forstå og anerkender iværksættere bedre - desværre med den manglende finansiering der åbenbart ikke er til rådighed eller findes i Danmark.
Ønsker jer de bedste arbejds-succeser i USA og håber alt vel fremover, og ser frem til at høre mere om jer.
Dbh.
Søren